Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan udvider man børns forråd af ord og begreber? Ved at lade dem få nuancerede indtryk af verden omkring sig og give dem mulighed for at sætte ord på deres omverden. Meget er selvfølgelig grundlagt, allerede før børnene kommer i skole og bliver elever. Nogle har fået næring til deres nysgerrighed, har fået læst op og har været omgivet af mennesker, der tog sig tid til samvær, fortælling - og til at svare på spørgsmål. Andre har fået deres ord og begreber til stadigt akkompagnement af radio og tv og har skullet kæmpe om deres forældres opmærksomhed i en hæsblæsende hverdag.
De institutioner, der tager imod børnene, mærker straks den store forskel i børnenes sproglige adfærd og variationen med hensyn til ordforråd og begrebsverden. Og mange lærere yder en stor indsats for at sætte ord på deres verden. Når jeg skal på arbejde, møder jeg i S-toget mange skoleklasser på vej til byen med deres lærere. Forleden var en 1.klasse bænket i min kupe, og det er som regel en fornøjelse, i hvert fald en større fornøjelse end at lytte til andre menneskers mobilsnak. Læreren fortalte uafbrudt om, hvad eleverne kunne se på vejen ind. Da vi kom til Nordhavn Station, hvorfra man kan se ud over vandet, spurgte hun, om nogen vidste, hvad det var for et vand, hvad man kaldte farvandet mellem Sverige og Danmark. Eleverne tænkte sig grundigt om, men kom ikke på noget svar. Men pludselig lyste det op i ansigtet på en af drengene: »Saltvand«, sagde han. Lærerinden tog hans svar alvorligt i stedet for at ignorere det og gav ham ret i, at det var saltvand. Samtidig benyttede hun lejligheden til at fortælle om ferskvand. Men Øresund var ikke et navn, der sagde eleverne noget. Nu lærte børnene så det. Og ikke nok med det, lærerinden spurgte, om nogen kendte andre have, som man kunne bade i fra kysterne. Minsandten om ikke Kattegat og Vesterhavet blev nævnt.
Historien om svaret saltvand fik mig til at tænke tilbage på en episode, da min egen søn var otte-ni år; den udspillede sig under debatten om det såkaldte Sønderborg-syndrom, da undervisningsministeren med rette var rystet over, at gymnasieeleverne i Rungsted ikke forbandt noget med ordet Sønderborg. Jeg spurgte så min søn, om han vidste, hvor Slagelse lå. »Ja, da«, var svaret, »i bunden af tredje division!« Han var mere optaget af fodbold end af geografi.
Professor Higgins
