Lørdag den 26. januar døde Ellen Margrethe Nielsen, formandssekretær i Danmarks Lærerforenings sekretariat frem til 1992. I 37 år arbejdede hun i DLF, hvor hun til sidst var en institution. Hende, der kendte historien og sammenhængene. Hende, der holdt traditionerne i hævd.

Det begyndte i 1955. Foreningen havde lejet et par lokaler i Jernbanegade i København. Med lejemålet fulgte en kontordame på halv tid, som »skulle stå til rådighed på forskellig vis, når lokalerne eventuelt skulle anvendes«. Den halve dame var Ellen Margrethe Nielsen. Da Stinus Nielsen året efter valgtes som formand, blev Ellen Margrethe Nielsen fastansat og kom på fuld tid. Tre formænd var hun sekretær for, Stinus Nielsen, Jørgen Jensen og også en del af Martin Rømers periode. »Frøken Nielsen« hed hun de første år; altid 100 procent korrekt i væremåde og omgangsformer og med en fantastisk hukommelse om, hvordan ting skulle foregå. Hendes arbejdsindsats var kolossal. Hun stod for korrespondancen, opbyggede et arkiv, lagde mødeplaner, havde ansvar for at tilrettelægge forretningsudvalgsmøder. Og meget meget mere. I døgndrift havde man indtryk af.

Da Ellen Margrethe Nielsen gik på pension, skete det med manér. Den røde løber var rullet ud, og kvindelige kolleger - alle iført hat - dannede espalier. Hattene var vigtige. For ud over at være yderst velklædt bar Ellen Margrethe Nielsen selvfølgelig altid hat, når hun skulle ud.

En sikker gæst på foreningens kongresser var hun i alle årene også efter pensioneringen. Det samme gjaldt husets sommer- og julefest for personalet, og hendes deltagelse i møderne i Mimers Brønd - foreningen af tidligere foreningsansatte - var også altid sikker.

Ellen Margrethe Nielsen blev 85 år. Æret være hendes minde.

Hans Ole Frostholm, sekretariatschef, DLF