Debat

Dobbelt manipulation

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under overskriften 'Ny løn og kulturel deroute' fremsatte undertegnede i Folkeskolen nummer 7 en række synspunkter og vurderinger, konkret og overordnet, vedrørende overenskomsttiltag og fremtidige perspektiver vedrørende folkeskolen som arbejdsplads samt de manipulationer, der de fakto foregår vedrørende disse overenskomstforhandlinger.

Indlægget er pladsmæssigt holdt inden for anslags/enhedsrammerne af et såkaldt læserbrev og debatindlæg, sharp 2.999 enheder, som er anført til redaktøren. Alligevel finder chefredaktør Thorkild Thejsen det formålstjenligt at forkorte indlægget. Forkortelsen/amputationen betyder, at indlægget hermed mister den iboende vinkling og eksempelværdi, aktuelle og konkrete oplysninger/dokumentation altid rummer. - At det fjernede afsnit også støtter synspunkter, der er i modstrid med den forhandlingsstrategi, vores topforhandlere søger at trumfe igennem - uden mandat? - betragtes indtil videre som en tilfældighed. Da afsnittet er vigtigt og også kan læses som en helhed, bør DLF-medlemmer ikke afskæres nyttig viden begrundet i redaktionelle indgreb. Det fjernede afsnit lyder.

'Når en sygeplejerske (S. Kiertzner, Jyllands-Posten 23. januar 1999) derfor kan fremlægge egen faggruppes ny løn med 'lønfremgang' og arbejdsændringer, læs: forringelser, udgør det en vigtig dokumentation. S. Kiertzner påviser for det første, at lønfremgangen på 26 procent ved overgangen til ny løn er et falsum og udtryk for manipulation i avismediet. I lønnen er medregnet udbetalt overarbejde og tillæg for ubekvemme arbejdstider. Den reelle lønstigning har været 13 procent, påviser S. Kiertzner. Prisen har været 'arbejde udført på bekostning af fritid og ferie' . . . 'at vi som faggruppe arbejder mere og mere, på flere og flere ubekvemme tider af døgnet', og hun advarer lærerne mod 'samme lønfælde''.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Klavs Thygesen

Brøndby

Svar

Et læserbrev må normalt fylde 1.750 enheder. Hvis redaktionen skønner, at indsenderen har brug for mere plads for at kunne forklare sit synspunkt for læser-ne, eller hvis synspunktet ernyt i debatten, må indlægget fylde op til 3.000 enheder. Derfor står der hver uge i bladet: 'Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte'.

Redaktionen