Nationale test
0   262

Test med mange formål

2008 skal bruges til at udvikle på de nationale test for at hæve kvaliteten, men der ændres ikke ved den grundlæggende model

De nationale test er et redskab til at kontrollere, om lærerens vurdering af elevernes standpunkt er korrekt, mener formanden for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange. Og de er ikke det pædagogiske værktøj, som var intentionen.

Skolestyrelsen på sin side henviser til, at et panel af eksperter har konkluderet, at modellen med adaptive it-test grundlæggende er rigtig, og at lærerne får en tilbagemelding på de relevante profilområder. Samtidig har man klart erkendt, at kvaliteten af testopgaverne lige nu langtfra er god nok, og derfor skal man bruge 2008 til gennemprøvning af mange hundrede nye testopgaver.

Artiklen fortsætter under banneret

Direktør Martin Isenbecker og pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen fra Skolestyrelsen lægger vægt på, at hovedformålet med de nationale test er at give lærerne et pædagogisk værktøj til at evaluere elevernes faglige niveau. Men de bekræfter, at de samtidig skal opfylde et formål om at give lærere, skoleledere og politikere lokalt mulighed for at sammenligne klassers og skolers niveau med et landsniveau.

Testene er jo ikke blevet evalueret på, om de er det optimale pædagogiske værktøj for lærerne. Hvad tror du, konklusionen var blevet, hvis man havde gjort det?

»Det kan jeg jo ikke vide. Men for læreren er de en måde på nemt og systematisk at få at vide, hvor eleverne ligger. Og det synes jeg, også for professionen, er et godt værktøj. Alle evalueringsværktøjer evaluerer noget forskelligt. Testene som værktøj er lette og systematiske i modsætning til en logbog, der til gengæld er god til noget andet. Men det er klart, at det ikke kan stå alene, fordi testene måler afgrænsede faglige områder«, understreger Margit Holm Nielsen, der arbejdede som lærer indtil for et år siden.

Brugerpaneler ser på rapporter

Hun tilføjer, at testene ikke kun udvikles gennem ekspertevalueringen og den kommende opgaveafprøvning. Der er også indbudt en række brugerpaneler bestående af forældre, skoleledere, forvaltningsfolk og lærere. Og blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger herfra arbejder man på at forbedre og forenkle testrapporterne, så der for eksempel ikke kun står en score i profilområdet »tal og algebra«, men mere specifikt om eleven har haft problemer med addition, procentregning eller brøker.

»Og så kan man, hvis der er en elev eller to, der får et overraskende resultat, gå endnu dybere og kigge på selve opgaven, men det er ikke meningen, at man skal gøre det for alle elever. Ved testafprøvningerne bliver hver enkelt opgave afprøvet af 700 elever, så man sikrer, at man statistisk kan sammenligne testscorerne, selvom børnene ikke har løst de samme opgaver«.

Skolelederne får også adgang til grafen over hver enkelt klasses fordeling på niveauer:

»Så har man noget at tage udgangspunkt i, når man taler med sin leder om klassen, og lederen har noget at tage udgangspunkt i for at udøve pædagogisk ledelse. Det synes jeg lidt, jeg manglede, da jeg var lærer«, siger Margit Holm Nielsen.

Så hårene rejser sig

Danmarks Lærerforening mener, at kravet om, at testene skal være adaptive og tilpasse sig den enkelte elev, gør dem dyre og komplicerede at udvikle og mere besværlige for lærerne at bruge end de test, der allerede findes på markedet.

»At testene er adaptive, betyder, at lærerne får mere præcise informationer om elevernes dygtighed - også i yderkanterne - fordi de er blevet udfordret på deres eget niveau. Og samtidig betyder det, at de svage ikke oplever endnu et nederlag, fordi de faktisk oplever, at der er mange opgaver, de kan klare«, fremhæver Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker.

»At man vil teste de dygtigste elever i 4. klasse med nogle opgaver, der svarer til 6.-klasse-niveau, siger noget om faglighedssynet bag de her test«, mener Dorte Lange fra DLF. »De dygtige elever i 4. klasse skal jo udfordres til at komme endnu dybere i 4. klasses stof - jeg mener ikke, man bare skal stikke dem en bog for 6. klasse«.

For eksempel synes hun, at en elev, der er rigtig dygtig til skriftlig dansk, kunne arbejde videre med at lære at skrive digte, der får hårene til at rejse sig.

»Men det kan testene ikke måle!«

Det har aldrig været meningen, at testene skal teste alt, understreger Skolestyrelsens direktør og tilføjer, at eleverne i 4. klasse ikke skal testes i 6. klasses stof. Når 4.-klasserne inddrages i afprøvningen af opgaver for 6. klasse, er det for at sikre, at opgavebanken er tilstrækkelig bred, således at der er opgaver til både de fagligt stærkeste og svageste elever. Sværhedsgraden i opgaverne er ikke koblet til et bestemt klassetrin, men til elevernes dygtighed.

Nationale test på pause

De obligatoriske nationale test blev lanceret efter offentliggørelsen af den anden Pisa-undersøgelse i 2004. Siden har de været forsinket i flere omgange, men tre test blev gennemført i maj 2007. Testene var ramt af flere tekniske problemer - først og fremmest at serveren ikke kunne klare belastningen, da de nationale test faldt sammen med de elektroniske afgangsprøver i biologi og geografi, og efterfølgende var testresultaterne en måned forsinket. I oktober pegede et ekspertpanel på store problemer med kvaliteten af testopgaverne, og at der var alt for få testopgaver til de allerdygtigste og de allersvageste elever. Den 25. januar besluttede undervisningsminister Bertel Haarder og forligskredsen, at der ikke bliver obligatoriske test i år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ