Debat

Hvad gør vi med Materiel Design?

Når man læser materiel design - kvalifikationer - sløjd

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man læser materiel design på læreruddannelsen, skulle det gerne kvalificere til at man, når man er færdig, kan undervise i sløjd og håndarbejde. Nu er det bare sådan at man for at blive sløjdlærer skal have et maskinsikkerhedskursus på 60 timer, og det mener flere skoleledere ikke at man har fået gennem materiel design, vores læreruddannelse mener det tilsyneladende heller ikke da de ikke vil producere et kursusbevis til os? Og hvad skal man så gøre, jeg troede man gik på en uddannelse for at blive kvalificeret til at varetage et stykke arbejde, hvis det så viser sig at man igennem faget materiel design kun bliver kvalificeret til at undervise i håndarbejde, hvorfor så ikke bare kalde faget håndarbejde?

Faktum er at vi i starten af skoleåret fik et 30 timers intensivt kurus i brug af maskinerne og så fik vi at vide at vi igennem de efterfølgende måneder af vores uddannelse skulle bruge minimum 30 timer mere ved maskiner for at opøve rutine, det har vi så gjort og mange af os har også arbejdet langt mere en den angivne tid ved maskinerne, vi mener selv at vi er fuldt ud kvalificerede. Men det er jo ikke et 60 timers sammenhængende kursus, og hvis man ikke kan få sin uddannelse til at udstede et bevis, fordi der ikke er juridisk grundlag for det - hvad skal man så gøre? Det er min opfattelse at det er de færreste skoler har råd til at ansætte en lærer og sende vedkommende på kursus med det samme?

Hvad mener I derude, hvad skal vi gøre (eller hvad kan vi gøre)?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget