Uskolet

Idrætslærere minder om forskellen på 
idræt og motion, som ingen interesserer sig for

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det folkeskoleudspil, som regeringen planlægger at fremlægge til efteråret, vil blandt andet byde på tiltag, der udnytter idræts gavnlige effekt på læringen, ikke mindst i fag som dansk og matematik. Men det møder allerede nu kritik fra idrætslærerne, som understreger, at idræt ikke blot er motion. »Idræt har kvaliteter i sig selv«, lyder det fra idrætslærerforeningen, »det er et fag med egne mål. Og vi vil ikke finde os i, at det bare skal reduceres til at hjælpe de andre fag. I forvejen kæmper vi med at højne vores fags status, og så skal de altså ikke komme og påstå, at idræt lige så godt kunne erstattes af tyve minutter på et bevægelsesbånd«.

»Ja - whatever«, lyder kommentaren fra flere politikere.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.