Det er blevet et særkende for mange af Danmarks Lærerhøjskoles (DLH) kurser, at der indlægges en afprøvningsperiode, hvor kursisterne observerer og indsamler erfaringer med udvalgte aspekter ved undervisningen. Mange lærere bliver hermed mere opmærksomme på, at eleverne tit ikke ved, hvad målet med den aktuelle undervisning er, eller hvad det er, lærerne forlanger, når de taler om gode arbejdsvaner.

Mit indtryk fra kurser, skoleudviklingsprojekter og læsning af evalueringer fra kursister er, at næsten uanset kursets indhold bliver elevernes læring et centralt tema. Dette underbygges blandt andet af DLH's kursusevalueringer, hvor to centrale spørgsmål er: 1. Har kurset medført/vil kurset medføre ændringer i dit daglige arbejde? 2. Har kurset/vil kurset medføre ændringer på din skole?

Der peges blandt andet på: Ændringer i form af indsigt, sammenhænge, teoretisk viden kombineret med praktiske opgaver. At flere kolleger fra samme skole deltager i efteruddannelsen, at ledelsen bakker op, når man kommer hjem.

I vores undersøgelse (Efteruddannelse: erfaringer, forventninger og udvikling, omtalt i Folkeskolen nummer 6, Redaktionen) undersøgte vi kursernes faglige niveau, relevans, undervisningsform samt undervisernes kvalifikationer.

For alle kursusudbydere vurderes det faglige niveau til at være passende af 80 til 90 procent. På samme måde mente ni ud af ti deltagere, at kurserne var i høj grad eller i nogen grad relevante.

Vurderingen af undervisningens form som værende særdeles god eller god vurderes lavere end ved de to første variable. 74 procent for amtscentrene, 50-55 procent for de øvrige kursusudbydere.

Vurderingen af underviserkvalifikationer som værende særdeles gode eller gode er for amtscentrene 88 procent, for de øvrige udbydere omkring 70 procent.

Statistikker vil af nogle blive brugt til at slå andre i hovedet med. Man kan også bruge statistikker til kvalitetsudvikling. Og det er vi i gang med på Lærerhøjskolen

Blandt årsagerne til, at udbyttet af et kursus ikke bliver vurderet så højt, er, at kurserne er for teoretiske. Men det er ikke altid klart, hvad der menes med 'teoretisk'. Når man ser nærmere på lærernes udsagn, går det lille ord 'for' igen. 'For' teoretisk, 'for' tørt, afstanden mellem teori og praksis 'for' stor.

Det gælder om at finde den rette balance mellem, hvornår det er for meget af noget, og hvornår undervisningen er en passende kombination mellem den pædagogiske forskning, der jo handler om undervisning, læring og elevers udvikling, lærernes pædagogiske praksis, DLH-underviserens kompetence og professionalitet til at møde lærerne, hvor de er.

DLH har som den største kursusudbyder erfaringer fra et bredt spektrum af uddannelser. DLH arbejder også med forskningsprojekt Efeu, der handler om, hvordan uddannelser bør udvikle sig i fremtiden. Denne viden vil i den kommende tid blive brugt til at udvikle forsøgsuddannelser, der løbende vil blive evalueret og justeret.

Winnie Grønsved

pædagogisk konsulent, ph.d. Danmarks Lærerhøjskole

Forkortet af redaktionen