En række hævdvundne principper blev brudt, da forhandlerne på det kommunale arbejdsmarked torsdag i sidste uge underskrev et overenskomstforlig. For det første er det usædvanligt, at kommunerne er færdige før staten og dermed lægger linjen for det offentlige arbejdsmarked, for det andet blev overenskomsten treårig i stedet for toårig, og for det tredje blev der åbnet mulighed for at få overarbejde udbetalt i stedet for at afspadsere det. Også de tre feriefridage, som lønmodtagerne fik ud af at acceptere en treårig overenskomstperiode, kan afregnes som penge, hvis man ikke har holdt dem inden for ferieåret. De generelle lønstigninger bliver på cirka seks procent over de tre år.

Det var ellers nogle noget overraskede forhandlere fra lønmodtagersiden, der kom ud af forhandlingslokalet, da parterne havde udvekslet deres synspunkter forud for det, der skulle være den allersidste forhandlingsdag om eftermiddagen den 24. februar. De syntes simpelthen ikke, at arbejdsgiverne havde rykket sig ret mange millimeter i deres retning efter halvanden måneds forhandlinger. Men over et langt forløb over eftermiddag, aften, nat og morgen lykkedes det kommunerne og amternes forhandlere at overbevise arbejdstagerforhandlerne i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) om, at overenskomsten kunne være treårig mod tre feriedage til gengæld, og det lykkedes lønmodtagerne at redde reguleringsordningen. Det er den aftale, der sikrer, at det offentliges lønninger retter sig ind efter lønstigninger på det private arbejdsmarked. Ordningen kan let give nogle procent oven i de 7,55 pocent af lønsummen, der blev den samlede ramme for KTO-forliget.

281/2 time

Da forliget skulle føres til protokols, viste der sig alligevel vanskeligheder med de endelige formuleringer, så en tekst først lå klar til underskrift klokken halv fem næste eftermiddag, 281/2 efter forhandlingsstart. Formanden og den tekniske topforhandler fra Lærernes Centralorganisation, Anni Herfort og Max Haugaard, udnyttede tiden til møder med de øverste forhandlere Ole Andersen fra KL og Poul Winckler fra KTO om problemerne i lærernes specielle forhandlinger.

Og det var da også Anni Herfort, tv-kameraer og båndoptagere blev rettet imod, da forliget endelig var underskrevet:

'Jeg forventer, at vi kan være færdige med vores forhandlinger på nogle få dage. Jeg har tilsluttet mig KTO-forliget under forudsætning af, at det samlede resultat bliver godt nok, men selvfølgelig er det også, fordi jeg forventer et resultat', sagde Anni Herfort og afviste både over for journalisterne og senere over for DLF's hovedstyrelse at gå i detaljer med, hvordan hun forventede, at arbejdsgiverne ville komme hende i møde i de vanskelige forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Det var også arbejdstiden, der voldte store problemer i de generelle forhandlinger på Københavns Rådhus. Arbejdsgiverne krævede fleksibilitet, og Poul Winckler svarede allerede i januar med et tilbud om, at man kunne aftale stort set enhver anderledes arbejstidsregel under forudsætning af lokal enighed, og at man holdt sig inden for gældende lovgivning. Men de centrale arbejdstidsregler skulle ligge der og være gældende, hvis man ikke kunne blive enig om andet lokalt. Enden på forhandlingerne blev, at lønmodtagerne accepterede visse ændringer i de centrale aftaler. Der gives mulighed for, at overarbejde kan udbetales i stedet for afspadseres.

'Det er ikke rigtigt, at arbejdsgiveren nu entydigt kan diktere, at overarbejde skal udbetales', forklarede Poul Winckler bagefter, og arbejdsgivernes forhandler, borgmester Ole Andersen, bekræftede, at det vil være noget, man aftaler lokalt.

Formuleringen i KTO-forliget lyder: 'Over/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den lokale repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling'.

Nye regler for omsorgsdage

Med kravet om påbegyndelsen af en sjette ferieuge havde de kommunale lønmodtagere ladet sig inspirere af sidste års krav, strejke og regeringsindgreb på det private arbejdsmarked. Men med tre feriedage udløst en ad gangen over tre år vil det offentlige formentlig stadig halte bagefter. Industriarbejdspladserne fik to feriefridage i en toårig overenskomst. Når de forhandler igen i foråret 2000, kan de muligvis fuldende den sjette ferieuge med yderligere tre feriefridage, mens de kommunalt ansatte først i år 2001 når op på tre ekstra feriedage.

Systemet med omsorgsdage til forældre med mindre børn bliver også ændret inspireret af det private arbejdsmarked. Lærere og andre kommunalt ansatte får fra 1. april næste år ret til to omsorgsdage per barn per år, indtil barnet fylder fem år. Fra 1. april 2001 udvides ordningen til også at omfatte fem-, seks- og syvårige børn.

KTO-forliget i hovedtræk

Undervejs i de generelle forhandlinger på det kommunale arbejdsmarked er der indgået en række delforlig. Det samlede KTO-forlig ser i hovedtræk sådan ud:

- Generelle lønforhøjelser: Per 1. april 1999 1,12 procent. Per 1. april 2000 1,80 procent. Per 1. april 2001 2,00 procent. Per 1. oktober 2001 1,04 procent.

- Reguleringsordningen videreføres, men nu med en mere direkte sammenligning med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

- Tre ekstra feriefridage indføres en ad gangen 1. april 1999, 1. april 2000 og 1. april 2001.

- To omsorgsdage per barn per år for forældre til børn mellem nul og syv år. (nul-fem år 1. april 2000, fem-syv år 1. april 2001, overgangsordning for forældre under den gamle ordning).

- Parterne anbefaler, at ansatte på 60 år og derover, der har til hensigt at gå på pension eller efterløn, i stedet tilbydes nedsættelse af arbejdstiden med oprettelse af fuld pensionsindbetaling.

- Udvidet ret til pensionsordning for deltidsansatte og unge under 25 år.

- Fuld løn til fædre på fædreorlov i 25. og 26. uge.

- Frihed med løn til at passe alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Desuden aftaler om et socialt kapitel, en aftale, der sætter fokus på efteruddannelse, et krav om samtykke, hvis fagforeningen i forbindelse med en fyring ønsker indsigt i personlige forhold, afskaffelse af 120-dages reglen med videre.