Uskolet

Nyt forsøg med 
mindre undervisning 
allerede fra 0. klasse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere og flere skoler sætter faget engelsk på skemaet allerede fra 0., 1. eller 2. klasse. Om den fremrykkede undervisning har positiv effekt, diskuteres stadig, men de nye tiltag har allerede inspireret andre områder. »På vores skole forsøger vi os med færre undervisningstimer allerede fra 0. klasse«, fortæller lærer John Brogaard. »Med flere frikvarterer og legetimer bliver eleverne ganske enkelt bedre til at omgås hinanden, de får skærpet deres sociale opmærksomhed, hvilket hjælper dem til at blive bedre kammerater og mere kreative mennesker«.

Blandt både politikere og skoleledere møder forsøget imidlertid modstand. »Det lyder meget moderne og alt muligt, og jeg anerkender, at den slags kompetencer er væsentlige i en stadig mere internationaliseret verden. Men i vores mindste klasser bør der efter min mening stadig være plads til hårdt arbejde og gode gammeldags færdigheder som differentialregning og grammatik«, siger en skoleleder, »det er trods alt kun børn«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Powered by Labrador CMS