Anne-Mette Lund og Claus Ibsen er på vej ud ad en forundringssti. Her kan de møde alt, og meget kan ske. I værktøjsbælterne har de ekstra redskaber til impulsiv brug. Ellers er arbejdet i Innovatoriet nøje struktureret fra de to læreres side.

Platform for uhæmmet tænkning

Innovation og iværksætteri er på programmet i Innovatoriet på Skolen på Herredsåsen. Her bygger eleverne prototyper, roder i skrammel og går tur ad snoede stier.

Publiceret
Claus Ibsen har lige mødt en mammut på forundringsstien i Innovatoriet. Bagefter skal eleverne fra 8.c ud ad stierne.
»Når jeg spiller badminton, går fjerbolden hurtigt i stykker, men så bruger jeg penslen til at komme lim på, inden jeg server«, forklarer Claus Ibsen og får to ting til at hænge sammen.
En bunke med skrammel. Eleverne skal snuppe to ting og få dem til at passe godt sammen. Forhindringer skal forsvinde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Yes, vi har lavet en fejl!«

Eleverne står to og to på platformen over mediateket og remser ord op, de kan komme i tanke om. Ord, der kan kategoriseres sammen. Nutella, chokolade ... hvedebrød, lyder det fra to elever. »Yes, vi har lavet en fejl«, siger de og løfter armene i triumf. Så begynder de på en ny gruppe ord.

De træner i at tænke hurtigt, begå fejl, komme videre, blive inspireret, tænke ud af boksen.

På platformen ligger Innovatoriet. Stedet for inspiration, iværksætteri og kreativitet på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. Eleverne er kommet herop ad den røde trappe, og så ved de, at de skal lave øvelser, der bringer dem et andet sted hen, hvor der ingen forhindringer er - og hvor man hylder sine fejl. For at kunne tænke uhæmmet. Når man forlader Innovatoriet, sker det ad den blå trappe. Tilbage til klasselokalet.

Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går rundt mellem eleverne i 8.c. De to lærere har værktøjsbælter på, og ud af bælterne stritter tuscher, ordkort, saks, post-it-sedler med meget mere. Energien er høj. Øvelsen afbrydes, og næste sættes i gang.

Fjerbold og pensel

»Find en ny makker. En med samme skonummer som dig«, lyder det.

Lærerne smider en kasse med skrammel på gulvet. »Find to ting, der hænger sammen«. De viser et eksempel. Claus tager en fjerbold og en pensel.

»Når jeg spiller badminton, går fjerbolden hurtigt i stykker, men så har jeg denne pensel med lim på, som jeg bruger, lige inden jeg server«, forklarer han.

»Nåh ja, og hvis du så har farve i limen, så kan du altid kende dine fjerbolde«, siger Anne-Mette.

»Kan I se, hvad Anne-Mette gør?« spørger Claus. »Hun får min ide til at se godt ud. Nu er det jeres tur«.

To og to går eleverne i gang. En tager tape og isterningebakke. »Det er denne særlige tape til at få isterninger ud af bakken på«, fortæller den ene elev. »Nej, hvor smart. Man trækker dem bare op«, svarer den anden.

Innovatoriet emmer af aktivitet. Eleverne er videre til næste øvelse, som de skal udføre sammen med en, der har spist det samme til morgenmad som dem. Tre minutter efter bliver de afbrudt.

»I har nu ét minut til at stille op på række - efter hvor langt man bor fra skolen. De, der bor tættest på, står forrest«, lyder det pludseligt fra lærerne, og eleverne er hurtige til at stille op.

Mød en mammut

Det gælder om at bringe eleverne op på platformen og få dem til at blive i den kreative fase. Derfor skifter øvelserne hurtigt. Flere øvelser begynder med en kort introduktion, hvor Claus Ibsen og Anne-Mette Lund går tur ud ad en ukendt sti hen ad platformen. Måske møder de en mammut, måske snor stien sig pludselig kraftigt.

Da eleverne har været igennem dagens hurtige øvelser i et par lektioner, går de videre med deres projekt. At skabe en ungdomsklub, helt som de helst ser den.

Grupperne tegner skibakker, trampoliner, vandland og slik-paradis. En gruppe har tegnet en skibakke af flødeskum og vingummiski, en anden har en cafe, hvor alle tjenere hedder Josefine, og en gruppe har designet en iPad, som man kan bruge nede i vandet i deres vandland.

De har været i Innovatoriet nogle gange i løbet af denne uge.

Energien bobler i grupperne. Nu skal de bygge et af deres elementer i Lego. Men de skal lige have en øvelse til at starte på.

Fra værktøjsbælterne tager Anne-Mette Lund og Claus Ibsen stimuli-kort frem. Eleverne går i gang. Øverste ord kan være skab.

»Har du set det nye skab, der er opfundet?« spørger en elev.

»Ja, det er et fint fluetiltrækningsskab, så alle fluer flyver derind. Smart«, svarer den anden.

Efter en hurtig runde går de tilbage i grupperne og bygger.

Modellerne er prototyper, som de skal »sælge« i en elevatortale med Claus. Han venter ved elevatoren, og gruppen har omkring et minut til at sælge deres ide til Claus, der spiller manden med de mange penge. Nu skal han overbevises om, at det er deres ide, han skal investere i.

»Vi har en genial ide. Det er en ungdomsklub. Den er flad, og man flyver op til den. Der er café og skøjtebane indeni, skibakke med kunstig sne, og så må alle bruge den«, lyder første gruppes elevatortale.

»Vi har en prototype med en iPad med beskyttelse mod vand og et helt tivoli med vandland. Så mens du er i rutsjebanen, kan du se film«, fortæller næste gruppe, mens elevatoren kører, og Claus lytter.

Dagen i Innovatoriet slutter med, at eleverne forlader platformen - ad den blå trappe. Ned til resten af undervisningen i klassen.