Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Skolebestyrelser på en ny og anderledes måde

Skoleledelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med ændringerne i folkeskoleloven 1994 fik skolerne det konkrete ansvar for den pædagogiske udvikling og ansvaret for undervisningens organisering og kvalitet. I 1990 fik vi skolebestyrelserne, som blandt andet fik til opgave at fastsætte principper for undervisningens organisering, samarbejde mellem skole og hjem og underretning om elevernes udbytte af undervisningen.

I den seneste justering af loven er formålsparagraffen udvidet til også at lægge vægt på skolens opgave med at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Et formål, der selvfølgelig skal ses i lyset af, at regeringen ønsker, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. En tilsvarende målsætning kan genfindes i det seneste formål for 10. klasse, hvor »undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse«.

Jeg vil gerne diskutere skolebestyrelsernes (kompetence)-sammensætning i relation til skolens formålsparagraf. Forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer har helt naturlige forudsætninger for at fastsætte principper for skole-hjem-samarbejde og underretning af hjemmet om det enkelte barns udbytte af undervisningen. Men har forældre som borgere/brugere forudsætninger for at fastsætte principper for undervisningens organisering, så den i højre grad understøtter og giver eleverne udbytte af undervisningen, der forbereder dem til ungdomsuddannelserne?

Nej! Hvis skolebestyrelsen skal understøtte lovens nye formål og på en kompetent måde fastsætte principper for undervisningens organisering, er det vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne besidder andre relevante kompetencer end blot forældreperspektivet/brugerperspektivet og de erhvervsmæssige forudsætninger, som de nu måtte besidde.

På Linie 10 i Høje-Taastrup fik vi sidste år mulighed for at konstituere skolebestyrelsen med ny og anderledes sammensætning. Forældrerepræsentanter fra skoler med 0.-9.klasse er skiftet ud, og skolebestyrelsen består nu af to repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, en repræsentant fra kommunens erhvervscenter, to forældrerepræsentanter til elever på Linie 10, to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter.

Hvor bestyrelsesarbejdet tidligere var mere bagudrettet med fokus på overgangen fra folkeskolen til 10. klasse, så har det nu et mere fremadrettet perspektiv mod ungdomsuddannelserne og erhvervslivet.

Jeg oplever, at den nye sammensætning i skolebestyrelsen i langt højere grad har skabt et grundlag for mere kvalificerede diskussioner om principperne for Linie 10's pædagogik og undervisning end tidligere. Diskussionerne giver Linie 10's lærere, ledelse og forældre en langt bedre indsigt i de personlige, sociale og faglige kompetencer, eleverne skal have, når de starter på de forskellige ungdomsuddannelser. Det har givet ledelsen et nyt og anderledes input, og det har haft konkret betydning i vores måde at organisere vores undervisning på. Som et konkret eksempel på vores samarbejde blev alle de elever, der ønskede brobygningsforløb på gymnasier, testet med gymnasiets optagelsesprøve. De elever, som ikke klarede testen, fik den besked, at vi ikke fandt det realistisk, at de ville kunne begynde i gymnasiet til sommer. I stedet for et ophold i gymnasiet, hvor de ville have haft svært ved at følge med og givetvis have været urolige og fraværende, så blev de i stedet vejledt til andre brobygningsforløb. Gymnasiet har ligeledes meldt tilbage, at ordningen har givet dem en bedre oplevelse med brobygningsordningen.

Tilsvarende har kendskabet til hinandens skoler fra skolebestyrelsesarbejdet også gjort det lettere for lærerne at følge de resursesvage elever fra 10. klasse i brobygningsperioden, men også i deres opstart på ungdomsuddannelserne.

De nye medlemmer har derfor været et frugtbart supplement til forældrerepræsentanterne og en gevinst for såvel dem som os.

Prøv det!

»Hvor bestyrelsesarbejdet tidligere var mere bagudrettet med fokus på overgangen fra folkeskolen til 10.klasse, så har det nu et mere fremadrettet perspektiv mod ungdomsuddannelserne og erhvervslivet«