Debat

Brug dog tiden bedre, Haarder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge folkeskolen.dk 11. januar har Bertel Haarder nedsat et afbureaukratiseringsudvalg, som skal arbejde på at fjerne overflødigt bureaukrati i folkeskolen. Ministeren har samtidig i sin nyvundne afbureaukratiseringsiver lanceret en turné til skolerne, hvor han vil se på hverdagen.

»Jeg vil også gerne have indtryk og input fra hverdagen og virkeligheden, derfor bliver afbureaukratiseringsudvalget suppleret med en besøgsrunde«, siger Bertel Haarder.

Men hvad skal det dog til for, Bertel Haarder? En Danmarks-turné i ministerbilen skal være dig vel undt, men brug dog tiden bedre. Gang på gang har vi hørt forsikringer om, at du lytter, er lydhør over for kritik, og at gode forslag modtages med tak - men intet er sket.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bliv på dit kontor, læs dit stof op og repeter. Som flittig læser af Folkeskolen og dagbladene bør du allerede nu være vel orienteret om, hvori dit problem består.

Krav om skriftlig dokumentation af stort og småt. Manglende respekt for lærernes faglighed. Hastværk. Bestandigt nye tiltag, før virkningen af de gamle er dokumenteret. Alt for korte tidsfrister ...

Du har hørt det før, men har ikke reageret på meldingerne. Du vil ikke ændre praksis.

Det, som Lisbeth Stenfalk, inspektør ved Rødovre Gymnasium, beskrev i Politiken 11. januar, gælder også for din ageren på folkeskoleområdet:

»Den behandling . er indiskutabelt respektløs« ... »Den er desværre snarere typisk end enestående. Og man må spørge sig selv: Hvorfor skal det gå så stærkt?« ... »I de tre år, studieretningsgymnasiet har eksisteret, er bekendtgørelser og vejledninger blevet ændret flere gange med ujævne mellemrum til tider radikalt og som oftest med meget kort varsel«.

Du vil ikke ændre praksis.