Der var diplomer til Husum-lærerne Sara Brouer, Malene Schat- Eppers, Mia Barfod Bernhard, Dorte Wedell og Søren Brems-Langkilde efter det første uddannelsesforløb

Husum-lærere får blik for elevernes sundhed og motorik

Borgerne i den københavnske bydel Husum - mellem Brønshøj og Herlev - har byens dårligste sundhedstilstand. For at forebygge, at Husums børn skal vokse op med en dårlig sundhedstilstand, har idrætslærere på bydelens skoler nu lært at spotte motorikproblemer.

Publiceret Senest opdateret
Capoieratræning i Husum

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som led i sundhedsprojektet Klar, Parat, Husum har idrætslærerne på bydelens to skoler fået efteruddannelse i skoletiden, on the job training.

"Instruktører fra lokale idrætsforeninger har stået for undervisningen i idrætstimerne i otte uger og arbejdet med at motivere eleverne til forskellige slags bevægelse eksempelvis capoeira, rope skipping og taekwondo. Lærerne har så siddet ved siden af med en logbog, hvor de har svaret på nogle spørgsmål om elevernes involvering i timerne", fortæller projektleder Nanna Lykke Merrild.

Hun fortæller om en instruktør i den brasilianske kampdans capoeira, der fik alle eleverne til at lave et kraftspring henover sine skuldre, hvor han støttede dem, så de følte sig sikre hele vejen gennem bevægelsen:

"De blev fem centimeter højere!".

De motorisk usikre skal med

Lærerne har fået retningslinjer for, hvordan de observerer deres klasse og har fokus på de motorisk usikre børn. På teorikurser er lærerne blevet introduceret til pædagogiske værktøjer omkring børns motivation og børns fysiologiske udvikling og blev undervist i, hvordan de logbogen kan handlemuligheder og refleksion over egen undervisningspraksis for inddragelse af de motorisk usikre børn.

"Vi tror på, at hvis man vil ændre en kultur, så skal den ændres sammen med kulturbærerne, og her er det idrætslærerne, som er nøglepersoner".

Forløbet fandt sted på Husum Skole i efteråret, og fortsætter nu med en ny runde på Korsager Skole.

"Jeg er blevet mere opmærksom på vigtigheden af at få inkluderet alle børn og rettet opmærksomheden på, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme, men at udgangspunktet er at fokusere på barnets nuværende niveau og have interessen rettet på barnets oplevelse frem for præstation", siger en Husum-lærer i evalueringen af det første forløb.

"Motorik er ikke de, der fylder mest  i læreruddannelsen, har vi fundet ud af", fortæller Nanna Merrild. "Der kan være elever, der har svært ved at holde på en blyant eller hele tiden går ind i møblerne".

Motivation

"Projektet handler om forebyggelse, ikke behandling. Så det er klart, at hvis vi ser et barn, der er behandlingskrævende, så sender vi dem videre. Men der er mange af de motoriske priblemer, som at forbedres vil hjælp af idræt, og det kan lærerne være til at understøtte - ikke mindst ved at arbejde med motivationen".

Det præstationsorienterede - konkurrencesport - er som bekendt en motivationsfaktor for en del elever. Men for andre er det legeelementer, der motiverer eller det at kunne mestre noget nyt. At man fejrer, at man kan noget nyt, man ikke kunne i går. "Nærmeste udviklingszone", kalder Nanna Merrild det. Også musik og rytme virker tiltalende og motiverende på mange elever.

De foreninger, som har stået for idrætsundervisningen på skolerne oplever, at mange elever har tilmeldt sig. Uddannelsen af idrætslærere på Husum Skole og Korsager Skole fortsætter både i år og næste år, hvor idrætslærere får individuel idrætscoaching og faglig undervisning i motivation og motorik.

Powered by Labrador CMS