Anmeldelse

Hvor er Møffe?

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Per Østergaard, forfatteren til bøgerne om Bella i Gyldendals serie for de yngste begynderlæsere, "Mikro Dingo", har her en bog til "Lille Dingo"-serien. Lixtallet er fem som i "Mikro Dingo", men der er mere tekst.

Fakta:

Titel: Hvor er Møffe?

Forfatter: Per Østergaard

Pris: 104 kroner

Sider: 32 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

I "Hvor er Møffe?" vender Nis hjem fra sommerferie og kalder på sin elskede kat Møffe. Nick, den lede nabodreng, mener, at den er blevet kørt over. Jagten på Møffe går i gang . Flere gange undervejs dukker Nick op, og han viser sig (næsten) at være en ikke helt skidt knægt.

Fortællingen bæres frem af Nis' savn efter Møffe - savnet udvikler sig til en stor urolig forudanelse af alt det, der kan være sket den elskede kat.

Det er en fortælling med handling: Her er gode og onde, en hovedperson med et klart projekt og identifikationsmulighed. Her er også gode illustrationer (af Mikkeline W. Gudmand-Høyer), der klart tegner de forskellige karakterer op.

Sprogligt er der taget hensyn til, at der skal være en høj grad af lydrethed og samtidig masser af handling. Desuden er der noget at fornøjes over i selve sproget, som ikke bare er lydret. Det rummer også bogstavrim, som begynderlæseren med sans for sproglige virkemidler kan frydes over. For eksempel når "Møffe mjaver".