Anmeldelse

Den lille mediciner

Den lille mediciner

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er svært at skrive en blanding af en fantasyhistorie og en fagbog. I "Den lille mediciner" taler vi da heller ikke om fiktion af Harry Potters kaliber, men om et udmærket bud på formidling af medicinsk viden spundet ind i en fiktiv fortælling.

Fakta:

Titel: Den lille mediciner

Forfatter: Dietrich Grönemeyer

Pris: 299 kroner

Sider: 360 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Barylerne

Centrum i handlingen er drengen Nano, der møder Dr. X, som introducerer ham til den moderne lægevidenskabs nyeste teknikker. Inden Nano ser sig om, bliver han ufrivilligt skrumpet ind til nanostørrelse. I et specialbygget fartøj påbegynder han, i bedste Jules Verne-stil, en rejse i kroppens indre (hvem husker ikke kaptajn Nemos verdensomsejling under havet).

Vi følger Nano i den klassiske kamp mellem den gode og den destruktive anvendelse af teknologien, idet han tager kampen op med superskurken professor von Slaskesen. Historien suppleres sideløbende med faktabokse, der spænder fra anatomi og teknik til bedstemors husråd. Bagerst i bogen findes et glimrende anatomisk/medicinsk opslagsværk.

Forfatteren, som er professor i medicin, ønsker med denne bog at henvende sig til såvel børn som voksne. Tanken er, at bogen kan anvendes til både højtlæsning i familien og i skolen. Selve den fiktive fortælling egner sig nok bedst til og med mellemskolen, men dele af bogen kan bestemt anvendes af ældre elever samt voksne. Fortællingen om Nano er lidt lang til oplæsning i skolen, men ud over dette aspekt kan uddrag af bogen eller temaer, den berører, inddrages i naturfaglige eller tværfaglige forløb.