Anmeldelse

Moderne islam

Moderne islam

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vil man lære islam at kende, må man lære muslimen at kende. Nogenlunde sådan kan Jakob Skovgaard-Petersens pointe sammenfattes. Og da muslimen lever under sociale og politiske forhold, som ændres gennem historien, får religionen naturligvis forskellige udtryk.

Forfatteren giver en solid introduktion til centrale elementer i islam og viser, hvordan islam findes i den konkrete sammenhæng, som storbyen Cairo i fortid og nutid udgør. Det er spændende læsning, al den stund at Cairo er et absolut knudepunkt for handel og dermed politiske interesser. Islam spiller en rolle for menneskene i Cairo, men ikke en dominerende. Mange interesser har gjort og gør sig gældende, og islam er både blevet omformet af politiske interesser og har også givet inspiration til politiske idealer.

Islam i den oprindelige udgave findes ikke. Forfatteren fortæller kompetent om, hvordan muslimen forstår sin religion og om de ændringer i forståelsen af islam, der er formuleret i takt med ændringer i det egyptiske samfund.

Afsluttende gives indblik i, hvordan egyptiske medier drøftede Jyllands-Postens famøse tegninger.

Bogen er ikke beregnet til brug i skolens undervisning, men skal hermed anbefales til læreren, idet den giver grundig faglig ajourføring, men også nuancering af viden om islam. Bogen rummer et stort og godt udvalg af originaltekster af blandt andet de folk, som omtales i de introducerende kapitler. Disse tekster er generelt også for svære for grundskolens elever.

Powered by Labrador CMS