Anmeldelse Læreruddannelsen
0   239

Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne

Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne

Fakta


Titel
Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne

Forfatter
Britta Hørdam, Steen Hundborg, René B. Christiansen

ISBN
9788790220938

Pris
198 kroner

Sider
210 sider

Type
Bog

Forlag
Unge Pædagoger

Bogen »Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne« er ment som en hjælp til at få eksamen og aktiviteterne om dette sat lidt i perspektiv. Bogen videregiver viden, kundskaber og erfaringer og skal ses som en håndsrækning til vejledere, studerende, eksaminator og censor, der kan bruge den som opslagsbog. Opsummeret har bogen til formål at præsentere faktuel viden og give redskaber, som de nævnte parter har brug for i forbindelse med deres funktion på MVU-området (mellemlange videregående uddannelser).

Bogen prøver at favne bredt og kommer blandt andet rundt om emner som akkreditering, professionsbachelorbegrebet, kliniske prøver og udviklingsprojekter. Forfatternes intention med at videregive viden, kundskaber og erfaringer på området lykkes i stor udstrækning, og de formår at skabe det intenderede opslagsværk. Dog kan det være svært at se relevansen i det dybtgående afsnit om akkreditering, og hvilken gavn de studerende kan have af den grundige gennemgang af det juridiske og lovgivningsmæssige grundlag for afvikling og planlægning af eksamener.

Artiklen fortsætter under banneret

En del af bogens kapitler er af særlig relevans for specifikke parter. Kapitlerne om bedømmelse, eksamensformer og eksamensklager er viden, der er yderst relevant og brugbar for studerende, så de kan få en dybere forståelse af den opgave, de står over for, og deres rettigheder på området. Specielt er det interessant, at forfatterne har valgt at inddrage et afsnit, hvor de giver konkrete redskaber til, hvordan man stiller spørgsmål ved eksaminationer. Bogen formår yderligere at give de relevante parter en indsigt i professionsbacheloruddannelsen ved at definere professionsviden, inddrage Bologna-deklarationen og orientere om lovgivningsmæssige strukturer.

Bogen kommer godt omkring det, forfatterne kalder for et "ømt emne", og den samler relevant viden for de implicerede parter. Det vil sikkert glæde mange, hvis alle eksaminatorer, censorer, uddannelsesledere og studerende vil tage sig tid til at læse denne bog. På den måde vil alle fremadrettet have et fælles udgangspunkt for eksamenssituationen.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!