2. kostråd-spis fisk eller fiskepålæg flere gange om ugen. Vi ved det godt - at vi skal spise fisk. Reklamekampagner gennem årene har vist os det igen og igen. Minna og Gunnar har gjort deres. Dette til trods spiser ¼ danskere ikke fisk. 50+ generationen er de bedste fiskespisere. Begrundelserne er mange og forskellige:

-         Fisk smager ikke godt.

-         Fisk lugter.

-         Fisk er dyrt.

-         Der er ben i.

-         Fisk er ulækkert.

-         Fisk er svært at tilberede.

-         Der er tungmetaller i fisk.

-         Der er svært at få fat i helt frisk fisk

Hvorfor spise fisk.

Der er vægtige grunde til at spise fisk. Ernæringsmæssigt er det protein, selen, jod, D-vitamin og essentielle omega 3 fedtsyrer - EPA og DHA. Omega 3 fedtsyrer forebygger hjertekarsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt m.m. Fra fisk er omega 3 fedtsyrerne kortkædede og lette for kroppen at optage. De vegetabilske omega 3 fedtsyrer er langkædede og mere krævende at omsætte. Hjernen er bygget af en betydelig del essentielle fedtsyrer. Forskning viser, at diagnoser som ADHD, autisme, asberger, visse former for depressioner m.m. har gavn af omega 3. Det samme gælder inflammation, ledsmerter og nogle gigtlidelser. Med den viden er det bekymrende, at ¼ af den danske befolkning ikke spiser fisk.

Fisk er ikke bare fisk.

Der skelnes mellem fede, middelfede og magre fisk og mellem opdrætsfisk og vilde fisk. Mere end halvdelen af den fisk danskere tager i køledisken er opdrætsfisk. Det valg gør, at mængden af kviksølv og dioxin minimeres betydeligt. Opdrætsfisk fodres med planteolie og planteprotein. Studier på DTU viser, at indholdet af omega 6 er markant højere i opdrætsfisk frem for i vilde fisk og omega 3 indholdet er markant lavere. Marint fordrede fisk indeholder ca.2 g. EPA og DHA pr.100 g. Dvs. vi skal spise omkring200 gfisk om ugen. Vegetabilsk fodrede fisk indehold0,6 g. EPA og DHA pr.100 g. Dvs. vi skal spise600 gfisk om ugen. (studie fra Maike Timm-Heinrich - DTU fødevareinstituttet). Dette er en væsentlig oplysning til forbrugere, der ønsker at spise sig til de vigtige Omega 3 fedtsyrer gennem kosten. Hvor er det muligt at læse den oplysning?

Fede fisk og magre fisk.

Kostrådet siger, at vi skal spise varieret - både fede og magre fisk. 100 gfed fisk svarer til at spise ½ kg mager f.eks. rødspætter eller2,3 kgPangasius.(Lars Hellgren DTU) Dette alene for at få tilstrækkeligt af de vigtige Omega 3 fedtsyrer. I køle- og frysedisken har Pangasius gjort sit indtog. Men ved forbrugerne, at der både er tale om mangelfuldt næringsindhold, at fisken er miljøbelastet og har været i urenset spildevand? Prisen frister, men er vi tjent med ikke at kende til indhold? Balancen mellem Omega 3 og Omega 6. Forskerne er ikke enige. I stenalderkosten, var balancen mellem de 2 typer fedtsyrer lige. I Danmark ser balancen ud til at være 1:7. I USA ser den ud til at være 1:15. Der forskes og diskuteres om denne balance. Hvordan rustes vi til at gøre de bedste valg? Hvordan lærer vi at tænke i denne balance?

Cellefedt og dellefedt.

Der skal ikke herske nogen tvivl. Vi spiser for meget dellefedt, for meget dårligt fremstillet mad, ulødige fedtprodukter m.m. Der mangler entydige og klare retningslinjer for hvilke madvarer, der er cellefedt og dermed de sunde fedtstoffer. Mandler, kerner, frø, avocado, hørfrø, fede fisk er mad til celler i krop, hjerne og øjne. Men det er samtidig mad, som mange kategoriserer som fedende. Er chips tilberedt i solsikkeolie sundere end andre chips? Er margarine tilsat omega 3 sundt for cellerne? Hvad er majonæseprodukter tilsat fiskeolie sundt for? Får cellerne de rigtige fedtsyrer, når rugbrød tilsættes omega 3?

Mad eller tilskud?

Den ¼ af danskerne, som ikke spiser fisk er med stor sandsynlighed i underskud af omega 3. Hvilke fisk spiser ¾ af befolkningen? Fiskepinde og paneret fisk indeholder dellefedt og forsvindende lidt cellefedt. Jeg tænker, at et fornuftigt fiskeolieprodukt må gælde som mad, som en sikkerhed for, at indtaget af omega 3 er i orden. I dag anbefales mange mennesker at spise tilskud af D-vitamin. En mangel forårsaget dels af manglende indtag af fede fisk og dels for lidt sol. Samme anbefaling må gælde tilskud af fiskeolie af god kvalitet - kapsler eller flydende.

Olietjek.

Vi sparer ikke på olien til vores bilmotor. Ingen henter olie i køkkenet eller tager den til plæneklipperen. Vi hælder den rigtige olie på motoren og betaler det, det koster. Cellefedt er livsnødvendigt. Derfor tydelig mærkning på alle fiskeprodukter omkring omega 3 indholdet - EPA og DHA. Nøglehulsmærket er ikke nok. Hvad er der i laksefileten, når den er opdrættet eller vild? Hvad er der i en dåse sardiner eller en dåse tun? - i vand og i solsikkeolie? Hvad er der i røget makrel? Hvad er der i karrysild og marineret sild? Hvad er der i en dåse makrel i tomat? Hvad er der i rødspætter, torsk og sej? Hvilke fedtholdige fødevarer er kvalitet? Hvordan anvendes og opbevares de?

Kager, wienerbrød, fastfood, majonæseprodukter, chips (også eller især dem, der er fremstillet i solsikkeolie) færdigretter er og bliver dellefedt. Det skal vi blive ved med at spare på. Cellefedt fra fisk, nødder m.m. også den gode chokolade og osten skal synliggøres og tydeliggøres. Det er ikke et spørgsmål om vægt, men om grundlæggende sundhed på celleplan.

Birgitte Flensholt er selvstændig kostkonsulent og ernærings- og husholdningsøkonom