Skolen skal give børnene gode oplevelser – samvær, musik, graven og klatren, leg og humor, mener Steen Hildebrandt

Man skal kommunikere fra sit hjerte mere end fra sin hjerne

Skolen fokuserer på intellektet, men børn får brug for at kunne indgå i kreative, produktive samarbejder med andre, siger professor Steen Hildebrandt

Publiceret Senest opdateret
Til daglig er han professor i ledelse, men de senere år er han begyndt at interessere sig mere for skolen, fordi han mener, det er synd for både børnene og samfundet, at man fokuserer så meget på det lille hjørne af menneskets intelligens, der kan måles på en talskala

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Når jeg hidser mig vældigt op, kan jeg finde på at sige, at noget af det, vi gør ved børn i skolen, af eftertiden vil blive bedømt som overgreb«.

Han hæver kun stemmen en anelse og læner sig en smule frem i stolen, men engagementet er tydeligt. Professoren i ledelse og organisationsteori på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, føler en smerte og et ansvar på vegne af de børn i folkeskolen, som af skolens egne professionelle kaldes de »svage« eller »tabere«. Han peger på de mange ensidige test.

»Der findes ikke stærke og svage elever, der findes elever, der har både stærke og mindre stærke sider«.

»I skolen og uddannelsessystemet er vi stort set kun optagede af det intellektuelle, af det, der kan bedømmes på en talskala. Det betyder, at der er nogle, der får at vide, at de er elendige, og de får det at vide hver dag, hver uge, hvert semester. Det er vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi ikke vil skabe en masse tabere. Det er vildt ensidigt, når vi kun interesserer os for en enkelt ud af den kæmpe mangfoldighed af intelligenser, som mennesker har. Og vi skaber derved mennesker, der har det dårligt. Og det behøver de ikke at have«.

Men det er ikke kun børnene, Steen Hildebrandt er bekymret for:

»Det er også til skade for samfundet. Vi har behov for de mangfoldige intelligenser til at skabe teater, kunst, leg, design, kultur, spil. Og når børnene bliver voksne, kommer de til at indgå i team, hvor netop forskelligheden er forudsætningen for, at gruppen kan skabe noget sammen, som man ikke ville kunne skabe hver for sig«.

»Hvis jeg skal være en god borger og have et godt liv, så er udgangspunktet mig. Ikke egoistisk for at tage fra andre, men som én, der har selvfølelse, selvforståelse, og én, der kan mærke sine egne drømme og grænser«.

Det er på den baggrund, at den århusianske professor er gået sammen med blandt andre dr.phil. og ekspert i meditation Jes Bertelsen og psykolog Helle Jensen om at fremme den spirituelle og eksistentielle intelligens i folkeskolen.

Steen Hildebrandt var en af oplægsholderne på en stor konference om Den niende intelligens, der blev holdt i Århus i november. Selv har han glæde af indimellem at sætte sig i sin allerbedste stol, en øreklapstol i kernelæder, og meditere.

»Ordet meditation gør nogle mennesker nervøse og aggressive, og når det handler om små mennesker, børn, er jeg tilbøjelig til at sige, at vi lige så godt kan bruge ordet 'stilhed'. Det handler om at lære børn at prøve en gang imellem at være stille og mærke sig selv - og det er svært, hvis man hele tiden taler eller tumler, eller der er en radio eller et tv tændt. Og hvis man er i tvivl om, hvorvidt børn oplever den stilhed på andre tidspunkter af dagen, så er der god mening i at gøre det til en del af dagliglivet i skolen«, siger Steen Hildebrandt, der som ekspert i ledelse har leget med tanken om et lederudviklingskursus, hvor deltagerne ankommer til en højskole, bliver indlogeret på værelser og så ellers tilbringer nogle timer alene, går lange ture i naturen og kun veksler et par ord med de andre deltagere ved måltiderne. For på de lederkurser, man ser flest af, er der så mange aktiviteter, at deltagerne simpelthen ikke får en chance for at mærke sig selv undervejs.

Han understreger vigtigheden af at brænde for dét, man beskæftiger sig med. Man skal kommunikere fra sit hjerte mere end fra sin hjerne, og man skal kunne stå inde for det, man underviser i.

»Jeg kommer ikke med noget, der for mig er uvedkommende. Det kan jeg ikke«.

Han taler også om at stole på sin mavefornemmelse, fordi maven aldrig snyder, hvorimod man kan lære sin hjerne at snyde - at gøre det forkerte.

»Men i vores kultur er det svært at tale om intuition. Man kan argumentere imod noget, men man kan ikke tillade sig at sige, at ens hjerte eller intuition er imod det«.

For Steen Hildebrandt var konferencen om Den niende intelligens også en lejlighed til at nævne nogle af de ord - meditation, hjerte, spiritualitet - som kan virke skræmmende på nogle. Selv har han længe talt om hjerte, karma og spiritualitet i ledelse.

»For mig handler spiritualitet ikke om religion, men om ansvaret over for helheden, at vi er en del af noget større - et samfund, en økologi«.

Steen Hildebrandt sidder i bestyrelsen for foreningen Ledelse med hjertet, og på samme måde mener han, at hjertet skal ind i skolen. Også fordi læreren spiller en kæmperolle for eleverne både positivt og negativt. Noget, der har betydning for personen hele livet. Spørgsmålet er, om man kan forlange af lærere, at de skal tage 25 børn, de ikke selv har valgt, ind i deres hjerter og omfatte dem med kærlighed:

»Man kan i hvert fald forvente, at læreren accepterer og værdsætter alle elever, ser deres potentialer og ser dem som betydningsfulde. Jeg vil påstå, at det er muligt at øve sig i at være sammen med andre på en ikke-dømmende måde, og der mener jeg, at man som lærer har pligt til at træne sig i at møde sine elever med respekt - praktisere en kærlighed«.

»Hvis børn lærte at mærke deres hjerte, forstå og lytte til deres hjerte, ville de blive meget stærke. Hvis de lærte at forstå og respektere deres krop, motionere og spise sund mad, hvis de lærte at respektere og lytte til andre mennesker, hvis de lærte at udtrykke sig mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt, så ville de og verden blive anderledes«, mener Steen Hildebrandt og er overbevist om, at børnene så ville blive meget mere parate til at lære al den faktuelle og intellektuelle viden, som skolen med større eller mindre held forsøger at proppe ind i dem i dag.

»Fællesskab slutter og begynder med mennesker, der kan mærke sig selv - mærke deres egne motiver, deres krop, deres drømme, deres grænser og deres behov. Det er basis for at kunne være til stede - både alene og sammen med andre«. |

Den spirituelle intelligens

»Børns livskundskab« eller »Foreningen til fremme af livskundskab, eksistentiel fordybelse og hjertets intelligens i det pædagogiske arbejde med børn« er navnet. Foreningen blev stiftet i august 2007 og stod bag konferencen om Den niende intelligens, som Via University College (tidligere JCVU) arrangerede i november 2007 i Århus.

Folkene bag foreningen, blandt andre psykolog Helle Jensen og professor Steen Hildebrandt, ønsker at give børnene bedre muligheder for at klare sig i en travl hverdag med mange krav og tilbud. Med udgangspunkt i professor Howard Gardners kategorisering taler de om Den niende intelligens. Selv taler Howard Gardner om otte en halv intelligenser - hvoraf den halve er den spirituelle eller eksistentielle.

Foreningen står også bag et kursus, som udbydes i oktober i år. Her er tale om et træningsprogram for lærere og pædagoger i, hvordan man hjælper børn til en dybere kontakt med sig selv og med hjertets intelligens.

Hør oplæggene fra konferencen og læs mere om foreningen på www.bornslivskundskab.dk