Forskning Karakterer
2   611

Ny forskning: Karakterer giver dårligere elevresultater

Kun de dygtigste elever bliver bedre af at få karakterer. Resten af eleverne er enten upåvirkede eller klarer sig direkte dårligere af at få karakterer, viser ny svensk forskning. Drengene bliver hårdere ramt af karakterer end piger.

Den svenske forsker Alli Klapp har fulgt 7000 elever, hvoraf halvdelen fik karakterer i 6. klasse og den anden halvdel ikke gjorde. Undersøgelsen viser, at kun de seks procent højestpræsterende elever blev positivt påvirket af karaktergivningen.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Drengene har højere selvopfattelse

Køn og baggrund spiller ind i forhold til, hvordan karaktererne påvirker børnene. Drengene blev generelt negativt påvirket, mens pigerne var mere upåvirkede. Højtpræsterende elever med lav socioøkonomisk baggrund fik bedre resultater, mens lavtpræsterende elever med høj socioøkonomisk baggrund klarede sig dårligere, efter de var begyndt at få karakterer.

Årsagen kan være, at børnenes selvopfattelse og motivation bliver påvirket af karaktererne, og drenge har generelt en højere opfattelse af hvad de kan, end pigerne har.

"Det kan forklare hvorfor drenge reagerer mere negativt på at få karakterer end piger. Forskellen mellem forventning og resultatet er større, slår hårdere og påvirker resultaterne i 7. klasse negativt", siger Alli Klapp til Lärarnas Tidning.

 

Hun anser, at hendes forskningsresultater sætter spørgsmålstegn ved, om det giver mening at give 6.-klasseselever karakterer. 

"En stor gruppe elever klarer sig simpelthen dårligere på grund af karaktergivningen".

Hun kan endnu ikke sige noget definitivt om, hvordan elevernes resultaterne påvirkes i 8. og 9. klasse, men det ser ud som om effekten kun bliver stærkere.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ