Lærer til lærer
2   9388

Ipad - de første erfaringer fra undervisningen

På Usserød Skole i Hørsholm har 5 klasser afprøvet 30 ipads udlånt fra UCC. Forsøget har nu kørt i 6 uger og blev afsluttet op til vinterferien. Både lærere og elever er positive efter ugerne med fremtidens tavler. IT-vejleder Anders Fehrmann har været tovholder på projektet og deler her ud af erfaringerne fra Usserød Skole. Kontaktoplysninger: Anders.Fehrmann@gmail.com Mobil: 2664 5875

IPads'ene er blevet brugt på 2., 3.,4. samt 7. og 8. klassetrin. Og det er der kommet meget godt ud af.

Der findes et hav af programmer, kaldet apps, som rigtig enkelt kan inddrages i undervisningen. Det kræver dog at lærerne først bliver fortrolige med det nye medie. Derfor fik de 6 involverede lærere alle en iPad med hjem i juleferien. På den måde kunne de udvælge de apps, som var relevante for deres fag.

Eleverne har bl.a. skrevet bøger med en applikation der hedder BookCreator, indtalt regnestykker i Audioboo og læst historier i iBooks.

Som IT-vejleder har der været opgaver med at få ipads’ne koblet på det lukkede trådløse net, således at eleverne ikke hele tiden bliver bedt om at logge sig ind, hver gang de skal bruge en ressource.

Samtidig er det også vigtigt at oprette en fælles bruger hos http://Dropbox.com, http://gmail.com, http://evernote.com og http://flickr.com. Disse tjenester hjælper eleverne med at gemme og udveksle filerne med hinanden. Også når disse filer skal vises på den interaktive tavle benyttes tjenesterne.

Vi har bl.a. lavet skattejagt i matematiktimerne, og produktion af egne digitale veninde- og vennebøger som en del af undervisningen. Skattejagten er vedhæftet artiklen nederst på siden.

Det er skolernes Center for Undervisningsmidler, UCC som har lånt skolen de 30 iPads.

De små computere eller tablets som de faktisk hedder, kan bruges på alle klassetrin. Men specielt i indskolingen hvor man er vant til at bruge papir og blyanter, kan børnene her selv være med til at producere lyd, video og billeder, hvilket tidligere var forbeholdt de store elever.

Eleverne siger selv, at de oplever brugen af it bliver lettere, når man bare skal bruge fingeren til at styre med. Lærernes umiddelbare reaktioner har været en lettelse ved inddragelse af it i undervisningen. Lærere som f.eks. ikke tidligere har benyttet sig af video i undervisningen – har selv givet sig i kast med brug af f.eks. små stopmotionfilm der er blevet lagt på Youtube. Se nederst i artiklen.

Dansklærer Helle Pedersen har brugt ipads gennem alle 6 uger i bl.a. billedknust og dansk. Hun har gjort sig flg. opservationer:

For eleverne har det været meget motiverende at arbejde med Ipads. Jeg er sikker på at alle har syntes det var sjovt - både fagligt svage og stærke elever. Alle har haft mulighed for at bruge deres fantasi på en sjov og kreativ måde og er langt hurtigere end os voksne til at bruge deres intuition og finde rundt i programmerne.

De svage elever får stor succes-oplevelse ud af at bruge programmer som BookCreator, tegneprogrammet Brushes og kameraet evt. i kombinationen med hinanden, fordi resultatet meget hurtigt kommer til at se flot og færdigt ud (de kan også lave noget, der er værd at præsentere for andre.

Stærke elever føler glæde og inspiration ved at kunne arbejde meget selvstændigt og udfordrer sig selv ved at finde anvendelse for Ipadens mange muligheder.

Danskfaglig læring finder selvfølgelig sted, når der skal skabes sætninger og rettes stavefejl (man offentliggør ikke noget med stavefejl i !). Når de færdige produkter (bøger, tegninger, små videoer) præsenteres, fås gode ideer og børnene lærer af hinanden ved bl.a. at se på måder at lave layout på.

For mig som lærer, har det været en sjov og spændende udfordring at få muligheden for at anvende iPads i undervisningen. Programmerne har været rimelig nemme at gå til og muligheden for differentiering blandt eleverne har været stor.

Det har været dejligt at se, hvor motiverende undervisningen bliver og hvor aktive alle børn pludselig er fordi de føler, de nemt kan være med til at skabe deres egen læring.

Se nogle af elevernes produktioner her:

1. klasse har tegnet fyrværkeribilleder
http://www.flickr.com/photos/72822475@N06/sets/72157628894300257/

3. klasse har lavet matematikhistorier med AudioBoo:
http://audioboo.fm/boos/648418-matematik-spor

3. klasse har lavet e-bøger med Bookcreator:
Læs en af bøgerne her:
http://www.db.tt/vCbJ7VIj (ses bedst med ipad/iphone og programmet ibooks)

3. klasse har arbejdet med stopmotion
http://www.youtube.com/user/USskole

3. klasse har arbejdet med rumfang i matematik
http://www.flickr.com/photos/72822475@N06/sets/72157629065388809/

4. klasse har tegnet katte med Brushes
http://www.flickr.com/photos/72822475@N06/sets/72157628999856489/

8. klasse har arbejdet med app'en Garmanns sommer
http://itunes.apple.com/dk/app/garmanns-sommer/id454144271?mt=8

Artikel fra Frederiksborg Amtsavis 6. februar 2012
http://www.sn.dk/Skole-proever-iPads/Hoersholm/artikel/180272

Reserver iPads hos UCC i København
http://www.ucc.dk/cfu/konsulenter/itmedier/laeremidler/materialer/ipad.html?nav=rel

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.071 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.189 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
16.633 andre er allerede tilmeldt