0   142

I skolens aktive midtpunkt

Det summer af liv på Søndervangskolens pædagogiske servicecenter, der overvejer at holde åbent om eftermiddagen

Et væld af indtryk møder øjet i det tidligere skolebibliotek på Søndervangskolen i Glostrup.

Inden for glasdøren har en 8.-klasse udstillet en serie geologiske scenarier i papmache kunstfærdigt dekoreret med græs, sten, sand og dyrefigurer.

Artiklen fortsætter under banneret

På hylderne står der udstoppede fugle og håndsyede dukker fra et dramaprojekt i 7. klasse.

Bagest i det 400 kvadratmeter store lokale flyder det med 32 nye Pentium-computere arrangeret i små øer.

Bordene er forsynet med friske potteplanter, der er bløde hynder mellem tegneserierne, og en større tøjdyrsugle våger over udlånsskranken.

Stedet er det pædagogiske servicecenter, der også rummer lydstudie, videoredigeringsrum og høje arbejdsborde til lay-out og opsætning.

En kæmpestor banegård

Centret er et led i et udviklingsprojekt, som skal få Søndervangskolen til at leve op til et af F-2000-planens fokuspunkter: At der i år 2000 'skal være iværksat en udvikling, der skaber sammenhæng mellem udviklingen i lærerrollen, undervisningsmetoderne, bygningerne og informationsteknologien'.

Skolen har blandt andet revet vægge ned og ombygget gangarealer for at skabe, hvad den hovedansvarlige for centret, Jan Okdahl, kalder 'en kæmpestor banegård'.

Her summer det af liv også i alle frikvarterer, hvor der er kamp om at komme til tasterne ved computerne. Børnene chatter, surfer på Nettet og udviser en forbavsende ansvarlighed i forhold til informationsteknologiudstyret, siger han.

'Vi sender dem et signal om, at de er velkomne. At de må udnytte mulighederne i servicecentret på deres egen måde, og at vi regner med, de passer godt på tingene.

Ordet selvstændighed er centralt. Når de kommer og siger: 'Jeg skal ha' . . .', svarer vi: 'Ja, nu skal jeg vise dig, hvordan du selv kan . . .' Vi er i gang med at ansætte en gruppe 5.-6.-klasse-'nørder' til at vedligeholde de maskiner, vi har stående i grupper på den øvrige del af skolen. Eleverne lærer for eksempel også at bruge den digitale registrering af de bøger, som de låner på biblioteket. Det går forbavsende godt. Vi har mindre svind end tidligere', fortæller han.

Skolen overvejer nu at udvide åbningstiden i centeret til klokken 16 om eftermiddagen.

'Vi vil gerne have, at eleverne opfatter skolen som en arbejdsplads og ikke bare et sted, man kommer for at få fyldt på. Mange får ikke lavet lektier derhjemme. Andre har måske brug for at sidde sammen med deres projektgruppe og arbejde. I øjeblikket er det sådan, at vi må smide ungerne ud klokken 14. De blev hellere end gerne', siger han.

I 9.-klassernes projektuge er der åbent til klokken 20 om aftenen. Jan Okdahl fortæller, at også lærerne har behov for at få øget adgang til computere, fordi de også i stigende grad har brug for fælles forberedelsestid blandt andet ved møder i de tværfaglige klasseteam.

Først og fremmest undervisning

Rent praktisk fungerer servicecentret som en fusion mellem et bibliotek, en edb-afdeling, en billed- og lydredigeringsenhed og en udstilling med ting, som børnene producerer på skolen.

Selvom eleverne har fri adgang på alle tidspunkter i centrets åbningstid, er faciliteterne først og fremmest til undervisning.

Lærerne booker computere på skemaer, der er hængt op på væggen. Skal en lærer eller en elev bruge en maskine til faglige formål, bliver chattere og fritidssurferne venligt og bestemt bedt om at vige pladsen.

Den dag, Folkeskolen besøger Søndervangskolen, er 5.b i gang med at surfe på Nettet for at finde materialer om Øresundsbroen. Klassen deltager i et EU-projekt under Sokrates-programmet, hvor en skole i venskabsbyen Landskrona også er med.

Pernille og Henriette leder efter en hjemmeside med oplysninger om befolkningen i Øresundsområdet. To andre medlemmer af projektgruppen er i gang ved den gratis telefon, hvorfra de ringer for at lave aftaler om interview og besøg i forbindelse med deres opgaver på skolen.

To piger fra 7. klasse arbejder koncentreret med et tværfagligt projekt i engelsk og drama. Deres håndsyede dukker er affotograferet af det digitale kamera og overført til computerens harddisk, hvor de nu indgår i et digitaliseret teaterstykke.

Pengene blev skaffet

En halv million kroner har projekt servicecenter kostet skolen og kommunen. En del af midlerne stammer fra det tilskud på 100.000 kroner, som skolen fik for at gå på Sektornettet. Andre er skaffet til veje gennem besparelser.

Jan Okdahl har brugt den ny teknologi til at opbygge et enstrenget edb-baseret bibliotekssystem, Det Enstrengede System, DES.

Alle bøger, klassesæt og ordbøger er forsynet med stregkoder og registreret i samme system. Det har givet en rationaliseringsgevinst.

'Vi har nu overblik over hele bogbestanden og undgår dobbeltkøb og svind. Besparelsen ligger på 20.000-30.000 kroner om året. Fordelen er også, at vi altid har et totalt overblik over, hvor bøger og klassesæt befinder sig, og hvem der har lånt dem', fortæller han.

Søndervangskolen har haft besøg fra en række andre skoler, der går med planer om at opbygge pædagogiske servicecentre. Projektet skal nu danne model for de øvrige folkeskoler i Glostrup Kommune.-Helle Baagø er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet