Nu skal alt jo ikke drukne i den rene elendigheds negativitet. Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Og når bare man kigger godt efter, kan man faktisk nok finde et gran af fordel selv ved den udelte folkeskole. Hvis man f. eks. er folketingspolitiker, så er den uduelige antiskole faktisk guld værd. Lige siden katastrofeåret 1993 har diverse folketingspolitikere kunnet læne sig op ad folkeskolens udelthed og profileret sig med deres uendelige god vilje til at gøre noget for at rette op på katastrofens omfang. Og da ingen naturligvis kunne drømme om at indføre den delte folkeskole, kan denne kærkomne profileringsmulighed for den gode vilje jo trække ud i det uendelige.

I Politiken d. 2.2. er det blevet den radikale ordfører Lotte Rods tur. Jo, I kan godt nok tro, at nu skal der sandelig ske noget. 2012 er et vigtigt år for folkeskolen., lyder startskuddet. Nu skal der nemlig skabes en bedre folkeskole. Jo, hør nu bare: I det Herrens år 2012 skal ”alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt”. Denne erklæring forudsætter en uudtalt erkendelse af, at det har ”alle børn” nemlig ikke haft mulighed for i den udelte skoles hidtidige æra. Men nu skal det ske. I 2012 skal det være slut med, at svage elever tabes, når de dygtige undervises. Og det skal være slut med at dygtige forsømmes, når de svage undervises. Selv en nok så sprudlende fantasi, kan ikke få øje på andet her, end at den delte skole må være lige på trapperne. ”Alle børn skal kunne lærer så meget som muligt. Dvs. at dygtige skal have mulighed for at lære mere end de bogligt svage. Ellers kan ”alle børn” jo ikke lære så meget som muligt.

Men skinnet og den gode vilje bedrager. De radikale er selvfølgelig ikke sådan pludselig blevet uddannelsesvenlige og folkeskolekonstruktive. Nej, nej. Lotte Rod nævner ikke den delte skole med et eneste ord. Gjorde hun det, kunne nogen jo bare forledes til at tro, at de radikale mener det alvorligt med, at alle i 2012 skal have mulighed for at nå et højere fagligt udbytte. Og som politiker skal man vel have lov til at udslynge læssevis af gode hensigter uden just hele tiden at blive taget på ordet. Man skal jo også i et velfungerende demokrati have lov til at kaste skønne tomme lunser ud til vælgerne.

Lone Rod vil i 2012 lytte til ”det, der virker” og gøre mere af ”det, der virker” og fokusere på mere af ”det, der virker”. Vi skal udvikle ”spændende undervisning, der udfordrer og anerkender alle elevers talent”. Jamen, hvor har vi dog hørt disse tirader til bevidstløshed. Elever lærer bedst, når ”de udfordres på forskellige måder”. Altså når bare det fortsat kan ske i de udelte klasser, hvor de svage tabes og de dygtige forsømmes, og hvor udeltheden effektivt modvirker den slags forskelle i elevudfordringerne.

Og så en lille snert til lærerne, som man altid skal huske som politiker at få indføjet: De radikale vil arbejde for at ”lærerne reflekterer over egen praksis sammen med skolelederne”. Jo, men forestiller de radikale sig virkelig, at folkeskolens lærere ikke reflekterer over det, de foretager sig. Tror de radikale virkelig, at vort uddannelsesniveau er så ringe, fordi lærerne går rundt i en tåget bevidstløshed uden at tænke over, hvad det er, de foretager sig. Ja, det forestiller de radikale sig. Det er de radikale nemlig nødt til at forstille sig. For ellers kan de jo ikke fortsætte med at dyrke illusionen om udelthedens fortræffeligheder. Når udeltheden udviser idel uduelighed, må det jo være lærerne, der går og snorksover. Og det vil de radikale sandelig nu lave om på. Lærerne skal animeres til at tænke lidt over, hvad de sådan går og foretager sig. Det mener de radikale nemlig, at det er nødvendigt at få lærerne til. Mageløst.