Børneliv
0   596

Undervisningspligten presset af skilsmissesager

Når forældre er dømt til fælles forældremyndighed flytter konflikten ofte til valg af skole. Skolerne behøver ikke hente samtykke fra begge forældre før indskrivning. Derfor kommer nogle børn i klemme ved skolestart og i forbindelse med skoleskift.

Når forældre går fra hinanden og har fælles forældremyndighed, er de tit enige om, at barnet skal gå i skole. Men ofte er de ikke enige om, hvor og hvornår barnet skal gå i skole - samt hos hvem barnet skal have bopæl hos. Bopælsforælderen kan nemlig flytte frit med barnet i Danmark, men kan ikke selv indmelde barnet i en ny skole. Reglerne om fælles forældremyndighed betyder, at forældrene skal være enige om både indmeldelse af barnet i skole og i forbindelse med skoleskift. Derfor flytter konflikterne ofte til skolevalg, fortæller professor i familie- og arveret ved Aalborg Universitet, Marianne Holdgaard.

"Hvis forældrene ikke kan blive enige, er det kommunen, der skal sikre, at barnet kommer i skole, indtil der kommer en afgørelse. Det er altså vigtigere, at barnet kommer i skole, end at forældrene er enige om skolevalget", siger Marianne Holdgaard. Hun har været med til at skrive tre juridiske artikler om de steder, hvor folkeskolens regler om undervisningspligt kolliderer med forældreansvarslovens regler om enighed mellem forældre, når børn skal flytte eller starte i skole. Hun har haft kontakt med en del kommuner og advokater, der står midt i problematikken.

Artiklen fortsætter under banneret

Skoler skal ikke tjekke enighed 

Folkeskolerne har ikke som loven er i dag pligt til at undersøge, at forældrene er enige om skolevalg. Skolerne må gerne gå ud fra, at den ene forælder handler på begges vegne, når de indskriver barnet på skolen.

"Det ville kunne tage nogle problemer i opløbet, hvis skolerne skulle have en tilkendegivelse fra begge forældre. Det kan ske, at det først er, når barnet faktisk skal begynde, at konflikten opdages. Det sinker i nogle tilfælde barnets skolestart, og det kunne undgås, hvis skolen var forpligtet til at sikre, at forældrene ved indskrivningen var enige om skolevalget", siger Marianne Holdgaard.

Der er eksempler på sager, hvor skolen begynder, men en seksårig ikke kan begynde på grund af forældrenes uenighed.

"Denne situation burde slet ikke opstå. For i følge folkeskolelovens regler skal kommunen sikre barnets skolegang ved at optage det i distriktsskolen ved bopælsforælderen - hvis forældrene ikke kan blive enige".

Forældre skal blive enige om skolevalg

Hverken statsforvaltningen eller domstolene kan nemlig træffe afgørelser om skolevalg, hvis forældrene ikke kan blive enige. Det kræver, at hele det familieretlige system sættes i gang for at forsøge, at få den fælles forældremyndighed ophævet eller, at der træffes en beslutning om, at forældremyndigheden midlertidigt bliver ophævet, så barnet kan begynde i skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ