Anmeldelse

Cirkus Vupti / Under den hvide bro / Gæt et dyr / Gæt et dyr fra Afrika / Min hund / Hej, haj / Mål / Skal vi lege

Cirkus Vupti / Under den hvide bro / Gæt et dyr / Gæt et dyr fra Afrika / Min hund / Hej, haj / Mål / Skal vi lege

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis børnehavebørn er nysgerrige efter at læse, så er her forlaget Alineas bud på gode bøger. Korte, illustrerede med enten fotos eller tegninger. Og med korte tekster i tydelig skrift og med masser af gentagelser.

Fakta:

Titel: Cirkus Vupti / Under den hvide bro / Gæt et dyr / Gæt et dyr fra Afrika / Min hund / Hej, haj / Mål / Skal vi lege

Forfatter: Grete Sonne, Jørn Jensen

Pris: 60 kroner

Sider: 16 sider

Serie: Mini PS

Type: Bog

Forlag: Alinea

Hvis man tror, at børnene primært skal lære at knække den alfabetiske kode ved hjælp af lydrette tekster, er det ikke de her bøger, man skal have fat i. Men hvis man tror på et interessant indhold, masser af gentagelser og korte ord og sætninger, så er bøgerne her et godt bud.

I serien er der både faktabøger om dyr og seks fiktionsfortællinger. "Under den hvide bro" tager udgangspunkt i børnesangen og ændrer den så en smule. Børn, som i forvejen kender sangen, vil kunne gættelæse sig frem langt hen ad vejen. Og det kan i den grad skabe motivation og mod på at læse. Fordi det kan give oplevelsen af mestring.

Så hvis barnet ikke har brug for særskilt undervisning i bogstav-lyd-forbindelsen (hvad ikke alle børn jo har, fordi nogle knækker koden af sig selv, hvis bare de får lov at gå deres egen vej ind i læsningen), så er her et godt bud på gode tekster.

Børn, der ikke et tæt på at have knækket bogstav-lyd-forbindelsen og forstå det alfabetiske princip, kan have gode oplevelser med at (gætte-)læse bøgerne sammen med en voksen. Og måske lære teksterne udenad og ad den vej selv knække koden - vel at mærke hvis de altså ikke har brug for eksplicit undervisning i bogstav-lyd-forbindelsen.

Børn, der har knækket koden og har fået en automatiseret afkodning, og som har brug for masser af træning, kan også have glæde af bøgerne. Også i 0., 1. og 2. klasse. Så længe de ikke har brug for særligt lydrette tekster.