Sidste års Pisa-undersøgelse viser en generel fremgang i de danske folkeskoleelevers faglige kompetencer. Det er glædeligt, og det dokumenterer, at den store indsats i folkeskolen fra lærere, skoleledere og politikere nytter. Undersøgelsen viser dog samtidig, at den danske folkeskole stadig står over for en række udfordringer. Ikke mindst er den manglende integration af it i undervisningen en udfordring, der kræver handling, hvis fremgangen skal fortsætte.

Folkeskolen har tidligere fremhævet, at der er en positiv sammenhæng mellem brug af it i undervisningen og elevernes læring. Derudover er it et glimrende redskab til at styrke tværfagligheden i undervisningen, da det blandt andet giver eleverne nye muligheder for at researche og tilegne sig viden. Brug af it er ikke et mål i sig selv, men et middel til at styrke det generelle kundskabs- og kompetenceniveau. Derfor var det bekymrende, at Pisa i 2006 påviste, at blot 25 procent af drengene og 17 procent af pigerne dagligt brugte computer i skolen.

Ud over at styrke den generelle indlæring og tværfaglighed vil øget integration af it i undervisningen naturligt give eleverne bedre it-kompetencer. Det er der et stort behov for, da it-færdigheder i stigende grad er en grundkompetence, som eleverne senere i livet skal mestre for at kunne få succes på arbejdsmarkedet. På længere sigt kan bedre integration af it i undervisningen endda motivere flere elever til at tage en videregående it-uddannelse. Det sker blandt andet ved, at vi lykkes med at videreudvikle deres it-kompetencer fra brugerniveau til skaberniveau. Det har vi som nation brug for både nu og i fremtiden. Ikke mindst som situationen er i dag, hvor Danmark uddanner mindre end halvt så mange kandidater med en videregående it-uddannelse end gennemsnittet i OECD, og hvor danske virksomheder i høj grad efterspørger it-kompetent arbejdskraft.

I de senere år er der fra regeringens side foretaget markante investeringer i it-udstyr til den danske folkeskole - så rammerne for integration af it i undervisningen er bedre end tidligere. Men øget adgang til computere er ikke nok i sig selv. Det er afgørende, at også lærerne bliver inddraget endnu mere i arbejdet med at få it ind i undervisningen. Blandt andet ved at lærerne i deres egen uddannelse bliver klædt bedre på til at løfte it ud af computerrummet og ind i de andre klasselokaler. Her ligger en helt selvstændig udfordring, set i lyset af at 72 procent af de lærerstuderende ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri og Lærerstuderendes Landskreds mener, at deres uddannelse ikke i tilstrækkelig grad ruster dem til at bruge it i undervisningen.

Vi skal også i endnu højere grad end tidligere rette fokus mod at udvikle it-understøttede undervisningsforløb og motivere lærerne til at inkludere forløbene, når de udarbejder undervisningsplaner. Potentialet er helt sikkert til stede. Det kan vi bekræfte hos Microsoft blandt andet gennem vores samarbejde med ni andre danske virksomheder om initiativet »Skolen for fremtiden«, der yder økonomisk støtte til skoler, som udvikler innovative undervisningsforløb. Derfor gælder det om at få delt de gode ideer på en enkel og let tilgængelig måde, så it ikke bliver en ekstra udfordring for lærerne, men tværtimod en hjælpende hånd i en travl skolehverdag. I den forbindelse har både politikere og skoleledere et ansvar for at motivere lærerne og skabe de nødvendige rammer for at få ideerne ført ud i landets klasselokaler.

Fremgangen i Pisa fra 2007 er et vidnesbyrd om, at den danske folkeskole er på rette spor. Men vi kan gøre det endnu bedre. Integration af it i undervisningen er et af flere nødvendige midler, der kan sikre, at fremgangen fortsætter, og kan således medvirke til at fremtidssikre den danske folkeskole et godt stykke ind i det 21. århundrede.