Debat Leder
0   300

Børnehaveklasse – ja tak

Samfundsøkonomi.

I 1962 blev skoleloven ændret, så det blev muligt at oprette børnehaveklasser, men på det tidspunkt havde børnehaveklassen allerede fungeret succesfuldt i et halvt århundrede i Esbjerg! I april 1912 var 77 seksårige nemlig begyndt i to »forklasser« på Vestre og Østre Skole, så byens arbejderkvinder kunne komme »i fisken« på den store, nye fiskerihavn. Skoleinspektør A.H. Larsen, som tog initiativ til forklasserne, skrev om de fattige filet-kvinders »småbørn«, som var henvist til gaden og »dårligt kammeratskabs smuds«, uden at nogen tog sig af deres opdragelse. Derfor var det, forklarede han, »god samfundsøkonomi« at oprette forklasser - som altså senere blev kaldt børnehaveklasser.

Artiklen fortsætter under banneret

I 1980 fik alle kommuner pligt til at oprette børnehaveklasser, og brobygningen mellem daginstitution og skole blev nu den væsentlige begrundelse. Der måtte ikke foregå egentlig struktureret undervisning i børnehaveklassen. Man vidste - dengang som nu - at for børn i den alder er hovedaktiviteten leg. Den viden er stadig ledetråden for børnehaveklasseledernes arbejde. Med afsæt i pædagoguddannelsen og en arbejdshverdag i skolens lærerkultur har børnehaveklasselederne ansvaret for både indhold og metoder. Børnehaveklassens hverdag skal - står der i loven - være præget af »leg og andre udviklende aktiviteter«, og man skal »tilstræbe at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv«.

Op mod 99 procent af alle forældre vælger at sende deres børn i børnehaveklasse, så man må sige, at det er en succes for det frie valg. Men fra august 2009 bliver børnehaveklassen obligatorisk for alle. Undervisningspligten udvides fra ni til ti år, og pligten rykkes et år ned, så skolegangen skal begynde den 1. august, det år barnet fylder seks.

Børnehaveklassen bliver fuldt integreret i skoleforløbet - med sprogscreening af alle, ny indholdsbeskrivelse af undervisningen og bindende trinmål. For, som der står i forligspartiernes begrundelser, »det faglige niveau skal styrkes gennem hele uddannelsessystemet«. Og »gode uddannelser er fundamentet for, at alle kan deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet«.

Børnehaveklassen indeholder en lang række positive elementer, og det er godt, at det nu sikres, at alle børn får vurderet deres sprog, så der kan skabes de bedste forudsætninger for god læselæring.

Men kun tiden vil vise, om den tidligere skolestart vil være en fordel for alle børn. Normeringerne og pladsen i børnehaven er bedre end i skolen, og i børnehaven kan pædagoger og børn hele tiden vælge mellem at være inde eller ude. Hvor meget af legen i børnehaveklassen bliver erstattet af røv-til-bænk-undervisning? Og hvor mange af de »andre udviklende aktiviteter« bliver reelt afviklet eller skolificeret!

Tiden vil vise, hvor god samfundsøkonomi der er i det.

-th


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ