Anmeldelse

Mini-kanon

Mini-kanon

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En fin mini-antologi med tekster i forskellige genrer af kanonforfatterne, som vil kunne bruges i de ældste klasser, på trods af at den er tænkt til gymnasiet. Teksterne er sammensat, så de kan læses tematisk eller som eksempler på en tid eller et forfatterskab. Sammen med hver tekst er der opgaver og et maleri, som passer til tiden og stemningen i teksten. Der er både kendte tekster og mindre kendte tekster. Blandt kendingene er "En balkjole" af Herman Bang og "Det er så yndigt at følges ad" af Grundtvig. Der, hvor antologien alligevel udmærker sig, er i samspillet mellem tekst og billede, som jeg synes supplerer hinanden udmærket. Man kan arbejde med både billedanalyse, forfortåelse og tidsbilleder.

Fakta:

Titel: Mini-kanon

ISBN: 9788761628206

Pris: 122,50 kroner

Sider: 111 sider

Type: Bog

Forlag: Systime

Opgaverne gør også antologien værd at se nærmere på. Fokus er på en analyse med udgangspunkt i den sproglige tilgang til teksten. Man bliver nødt til at sortere i opgaverne, som jo er lavet til gymnasiet, men jeg synes i høj grad, at den sproglige vinkel er inspirerende og givtig som indgangsvinkel til teksterne. Man er med denne antologi hjulpet godt på vej til at åbne op til kanonforfatterne. Hver tekst indledes med en lille introduktion som en hjælp til læseren, så denne inden læsningen kan pejle sig ind på, hvad man skal være særligt opmærksom på under læsningen. Der overlades ikke meget til elevens egen fortolkning, hvilket jeg ser som en lille svaghed ved antologien. Enkelte tekster er dog efter min vurdering stadig svært tilgængelige uden forforståelse. For eksempel er der uddrag af længere tekster af Martin A. Hansens "Løgneren", som kan være svære at læse uden forforståelse eller sammenhæng. Her mærker man, at antologien er udarbejdet til et højere niveau. Alligevel vil jeg stærkt anbefale, at man som lærer i overbygningen tager et kig på antologien og særligt på opgaverne, som er gennemarbejdede og interessante.