Blog
0   616

Verden i børnehøjde - engang for længe siden

Abonner på nyt om Skolemuseet i dit personlige nyhedsbrev.


I gamle dage plukkede børnene blomster og legede tagfat. Det var forår, solen skinnede og mor havde tid til at meditere i skyggen af et gammelt egetræ. Engang brugte man anskuelsestavler i undervisningen for at vise eleverne livet i storbyen, på landet eller under varmere himmelstrøg, men det var ikke et hvilket som helst billede de fik.

Jeg går igennem en larmende, industriel kælder med store tykke rør i alle retninger, metalgulve der larmer gudsjammerligt når man går henover dem og store, tunge branddøre, der kan klemme en finger af hvis man ikke passer på. Det hvisler rundt om mig og damp sendes ud af et rør i hjørnet. Foran mig går overbibliotekar Jens Bennedsen fra Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Jeg slipper ham ikke af syne, af skræk for at blive væk i dette miniinferno.

Hvorfor har jeg bevæget mig ned i DPB’s Danteunivers? Fordi jeg skal se samlingen af anskuelsestavler fra Dansk Skolemuseums Samling. De kom heldigvis i containere, men havnede i mindre fugtige om end stadig dystre omgivelser. Men hvad er anskuelsestavler?

På min rundrejse til skolemuseerne rundt om i landet fandt jeg ud af, at skolebøger ikke altid har været noget man brugte i undervisningen. Engang var bøger alt for kostbare til at man turde udstyre hvert enkelt barn med dem. De kunne jo ikke passe ordentligt på dem. Illustrationer var der heller ikke mange af. Nogle lærere tegnede selv et verdenskort på en væg i klasseværelset, men de færreste besad en kunstnerisk åre, der tillod dem at give eleverne et acceptabelt billede af verden, af blomsten og bien eller af en løve. Det rettede anskuelsestavlerne efterhånden op på.

Jens fortæller at anskuelsestavlerne startede som undervisningsmateriale i døveundervisningen. De udvikledes i Tyskland og blev importeret til Danmark. Efterhånden fandt man ud af, at de også var praktiske i den almindelige undervisning, men først i starten af 1800-tallet startede man en dansk produktion af anskuelsestavler. De tyske anskuelsestavler harmonerede ikke altid med de danske børns virkelighed. Vi havde eksempelvis ikke så mange bjerge og klædedragterne var markant anderledes her end i Tyskland. Det duede ikke – slet ikke efter nederlaget i 1864.

Imens han taler har vi bevæget os ind i de hellige gemakker, hvor der står anskuelsestavler overalt. De ligger i sirlige stabler på bordene og hænger på væggene. I et separat lokale ligger der noget, som ligner papyrusruller. Det er blandt andet de ældste, som er rullet sammen og kraftigt emballeret. De er meget skrøbelige og kan kun håndteres af en konservator. Jeg funderer lidt over hvornår det mon vil ske, men vælger ikke at spørge. Jeg kender jo alligevel svaret: Når der er penge til det. Ifølge Jens er der 12.000 forskellige anskuelsestavler hernede. Bortset fra samlingen i Würtzburg er det altså en af verdens største samlinger af unikke anskuelsestavler.

Jeg spørger ham hvorfor anskuelsestavler er interessante.

”Fordi de viser noget om det samfund man gerne ville præsentere børnene for. Ikke nødvendigvis et realistisk billede, men det rette billede. Eksempelvis er de fleste danske anskuelsestavler produceret i tiden efter nederlaget i 1864. Her fokuserede man ofte på at indgyde håb hos børnene. Men det handlede også om at presse så mange informationer ind som muligt. Derfor kan man se anskuelsestavler fra de varme lande hvor gnuer går side om side med løver – og størrelsesforholdet kan være stærkt misvisende idet zebraerne er større end aberne. Ingen havde jo nogensinde set dem. Hvordan skulle man kunne vide at løven var mindre end næsehornet?”

Inde på DPBs hjemmeside, http://inet.dpb.dpu.dk/cgi-bin/anskuelsestavler.pl, kigger jeg på flere tavler. Jeg finder et billede af ’landlivet’ og forbavses over det idylliske og smukke øjeblik, når man tænker på hvor hårdt det har været at leve på landet. Børnene samler blomster og mor mediterer. Sikke dejligt der var på landet i gamle dage.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ