0   225

Hvor let på Net

Mens man venter på hæfterne 'Strøm på Skolen' og 'Hul i Tand' for lærere, kan man med fordel læse hæftet 'Let på Net'

Hæftet 'Vand i Rør' fra Undervisningsministeriet og VVS-branchen (Varme, ventilation og sanitet) er en god idé! Når lærerne har læst det, vil de selv kunne skifte pakninger på skolernes vandhaner, og kommunen vil kunne spare en masse penge. Hæftet er med instruktive tegninger, og det ser faktisk let ud. De fleste (mandlige) lærere kan vel skifte en pakning i forvejen, men her lærer man også en række nyttige ting om vandklosettets vedligehold, rørføring, dimensionering og den slags.

Og ærlig talt, for en lærer - et menneske med en mellemlang videregående uddannelse - burde det ikke være noget problem.

Artiklen fortsætter under banneret

Næste hæfte i serien har angiveligt arbejdstitlen 'Strøm på Skolen'. Parterne bag det hæfte er Undervisningsministeriet og Dansk El-Forening. Man må håbe, at det bliver lige så vellykket som 'Vand i Rør'. Derimod tror jeg ikke, at der er hold i rygtet om et hæftet med titlen 'Hul i Tand'. Selv om ideen rummer både vældige pædagogiske perspektiver (biologiintegration) og betragtelige økonomiske perspektiver.

Kommunernes Landsforening er ikke blandt hæftepartnerne. Den var heller ikke blandt partnerne til det første hæfte 'Let på Net', som allerede ligger på alle skoler. Her står Undervisningsministeriet, UNI-C og Orfeus bag. Måske skyldes det, at Kommunernes Landsforening i overenskomstforhandlingerne har krav på bordet om, at lærerne skal undervise mere - og det kan jo blive vanskeligt at kombinere med de andre gøremål, som ovennævnte hæfter antyder, at lærerne fremover skal bruge tid på.

Spøg til side. 'Let på Net' er virkelighed, og der er ingen tvivl om hensigten. Hæftet er en vejledning i, hvordan lærere selv kan sætte skolens computere i lokalnetværk og på Sektornet.

Hæftet kommer imidlertid mindst to år for sent. Ikke fordi alle skoler allerede har netværk, men fordi mange har erfaret, at den slags arbejde må overlades til professionelle.

Udviklingen i Ballerup, hvor jeg arbejder, er symptomatisk - om end tingene foregår forskelligt i forskellige kommuner. I mere end ti år har vi haft edb-tilsynsførende lærere på skolerne, og så længe maskinparken var enkeltstående Dos-modeller, kunne de håndtere problemer og fejl. De blev også supporteret af et audiovisuelt værksted med én tekniker og i beskedenhed undertegnede.

Men verden blev mere broget, da Windows 3.x kom oven på Dos, og computerne blev lidt mere komplicerede. Trækket på supporten voksede. Lokalnetværkene gjorde det ikke mere enkelt, og den senere tilkomst af multimediemaskiner med Windows 98 har bestemt ikke taget trykket af.

For et par år siden blev det klart, at de edb-tilsynsførende lærere ikke mere ville være i stand til at klare det arbejde, de hidtil havde varetaget. Det var ganske enkelt blevet for teknisk kompliceret til den givne organisering.

De edb-tilsynsførende bliver ikke overflødige, men deres arbejde ændres. De skal ikke længere - ja, de ikke længere - bruge væsentlig tid på fejlsøgning og -retning. Og principielt må de ikke have en skruetrækker i tasken, for de har ikke noget at bruge den til.

Sidste år fik de tilsynsførende mobiltelefoner, så de umiddelbart kan ringe til teknikerne, når de sidder ved en 'fejlmaskine'. Det har løst mange problemer på meget kort tid. Men nogle problemer kan ikke løses på den måde - og så afgør teknikeren, om udstyret skal på værksted, eller om han i stedet vil komme til skolen.

Computere bliver nu leveret til skolen med en standardopsætning, men de edb-tilsynsførende skal stadig sørge for at installere og vedligeholde de programmer, som skolen ønsker på computerne - og de skal ændre i netværksopsætningen.

Vi har endnu ikke serverbaserede net med de fordele og ulemper, det indebærer, men 'Site' - Skolevæsenets IT-enhed (informationsteknologi) - leverer en startdiskette og cd-rom med standardinstallationen, som derfor altid kan genetableres (på nye maskiner) på under ti minutter. Når den tredje tekniker er kørt ind, vil computerne blive sat op på skolerne i køreklar stand tilsluttet lokalnettet.

De IT-tilsynsførende skal nu bruge langt mindre tid på det tekniske. Til gengæld har de tid til at vejlede kolleger og elever om fornuftig og hensigtsmæssig brug af udstyr og programmer. Hvilket i sig selv vil eliminere masser af fejl.

Nej, lærerne skal ikke selv til at sætte netværk op. Lærernes tid skal først og fremmest bruges på lærerarbejde. Der er alligevel andre, som er bedre til det andet. Jeg satte selv de første 50 computere i Ballerup Skolevæsen på net, og det var ikke let, men jeg kan ikke klare de mere subtile detaljer i nutidens fejlretning.

'Let på Net', som altså ligger på skolerne, er i øvrigt et udmærket og letlæst hæfte, som masser af IT-tilsynsførende og -vejledere kan få mere overblik af. Hæftet rummer også vejledning i forskellige programopsætninger og anden nyttig viden.

Men budgettet på bagsiden: 'Et lille netværk med otte maskiner kan nemt laves for 3.000 kroner' holder altså ikke. Den største udgiftspost mangler! Min pointe er bare, at det ikke er rationelt, hvis den manglende udgiftspost er lærerløn!

Let på Net

Af Frank Bach Jensen og Kurt Bøge

Orfeus

Telefon 8622 9955

http://www.orfeus.dk-Johan Jacobsen er konsulent i Ballerup Kommune og medredaktør af Folkeskolens NETopNU


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet