Debat
Er matematik vigtigere end en sund krop?
Et grundelement i forebyggelse af overvægt og fedme er at klæde børn på til at træffe de sunde valg. Alligevel er hjemkundskabstimerne i skolen reduceret til det rene ingenting og mange hjemkundskabslærere er ikke uddannede i faget. Gælder regeringens kompetenceløft også for det noget præstigeforladte fag?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi har et folkesundhedsproblem i Danmark. Vi er for tykke og ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) bliver vores børn nu fede hurtigere end os forældre. I dag er cirka hver tredje voksen og hvert femte barn overvægtige. Overvægten rammer særligt de laveste socialgrupper med de korteste uddannelser.
I det nye regeringsgrundlag berører man selv den store ulighed i sundhed. Løsningen er ifølge regeringen stærkere forebyggelse. WHO peger på, at skoler skal understøtte og fremme børns sunde kostvaner ved blandt andet at forbedre sundhedsinformationen og undervisningen.
Det ansvar kan skolerne naturligvis kun løfte, hvis de fornødne ressourcer er til stede. Det er de ikke på nuværende tidspunkt. Der er ikke fastsat et vejledende minimumstimetal for hjemkundskab, hvorfor man kan nøjes med to timers undervisning i et halvt år. Derudover viser en undersøgelse, som faget hjemkundskab foretog i samarbejde med avisen 24timer i 2010, at 40 procent af lærerne har ti kroner eller mindre per elev per undervisningsgang til råvarer.
I FDB tror vi på, at børn skal arbejde med mad, smage på det og have det sjovt med det – for herigennem at lære, hvad sund mad er. Derfor afholdt vi i november skoleeventen, Mad eller hvad, for sjette år i træk, hvor 125.000 børn fra 1.460 skoler landet over gik i skolekøkkenerne og lavede sund mad med udgangspunkt i det undervisningsmateriale, opskrifter og gratis råvarer, som FDB sørger for.
Fra vores evaluering af tidligere års Mad eller hvad ved vi, at kun cirka halvdelen af de lærere, der har deltaget i eventen og den efterfølgende evaluering, er uddannede i hjemkundskab. Samme billede tegner hjemkundskabs-undersøgelsen. Faget er på alle måder udhulet.
Derfor håber jeg, at regeringen med formuleringen i regeringsgrundlaget ”sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag” også mener hjemkundskab og tildeler faget flere ressourcer til bl.a. efteruddannelse.
Selvom resultaterne af den forebyggende sundhedsindsats først viser sig i fremtiden og måske ikke kan aflæses direkte i PISA-tallene, er den absolut værd at kæmpe for her og nu. Det kræver, at det knap så prestigefyldte fag løftes til det, det er: En vigtig brik i arbejdet for en sundere befolkning.
DETTE INDLÆG ER SKREVET SAMMEN MED FDB'S FORMAND LASSE BOLANDER OG HAR VÆRET BRAGT PÅ POLITIKENS DEBATSIDER DEN 23. DECEMBER
