Kanon
0   507

»Litteratur er ikke kun oplevelse – det er også pensum«

Professor Jørn Lund var formand for det udvalg, som i 2004 barslede med en obligatorisk kanon over dansk litteratur for folkeskolen og gymnasiet.

? Danmarks Lærerforening ville ikke have en liste over tvungne forfatterskaber. Den daværende undervisningsminister, Ulla Tørnæs, ville heller ikke have en obligatorisk kanon. Hvorfor præsenterede kanonudvalget alligevel en obligatorisk liste over forfatterskaber?


! »Det er klart, at ministeren måtte være i tvivl om rimeligheden i at udarbejde en kanon. Hun er jo liberalist. Men hun var udsat for et massivt pres fra især Brian Mikkelsen (daværende kulturminister for Konservative, redaktionen), bakket op af de borgerlige aviser, til at nedsætte et udvalg. Og jeg havde jo siddet i læseplansudvalg for dansk og løst mange besværlige opgaver for ministeriet siden begyndelsen af 1980'erne, så da jeg blev spurgt, om jeg ville stå i spidsen for det udvalg, tænkte jeg: 'De kunne sagtens finde en større idiot end dig til den opgave'. Og jeg syntes faktisk, folkeskolen var gået hen og blevet lovlig synkron. Det vil sige, at man fokuserede for meget på det, der foregår her og nu. 'Gamle dage' var forenklet sagt blevet 'før jeg blev født'. Men det var ikke os, der lavede det koncept, at der kun skulle være en obligatorisk kanon. Derimod var vores scoop, at det ikke blev en værkkanon. I stedet blev det en forfatterkanon, hvor det er læreren, der beslutter, hvilken måde man vil præsentere forfatterne på, så lærernes metodefrihed ikke blev antastet. Man kan for eksempel præsentere Holberg ved at gå i Grønnegadeteatret for at se en Holberg-forestilling.

Vi nåede op på 16 medlemmer af udvalget, som repræsenterede mange forskellige interesser. Der var helt sikkert både en venstre- og en højrefløj i udvalget og mange kanonskeptikere, men vi afleverede kanonen i enighed. Så der var en stærkt løftet stemning, da vi præsenterede den i Kanonhallen på Tøjhusmuseet«.

? Næsten en tredjedel af dansklærerne i Folkeskolens læserpanel dropper at undervise i Peter Seeberg, selvom han står på den obligatoriske kanonliste. En erfaren dansklærer, Mette Teglers, kan umiddelbart kun komme i tanke om ét muligt værk af ham, nemlig novellen »Patienten«, som hun selv læste i gymnasiet, og som hun egentlig ikke synes hører hjemme i folkeskolen. Hun vurderer, at han er svær at åbne for folkeskoleelever. Har hun ikke ret i det?


! »Jeg synes også, han passer bedst til gymnasiet«.

? Er det så okay, når 60 procent af dansklærerne i Folkeskolens læserpanel ser kanonen som en inspirationskilde og ikke som noget, de er forpligtede til at følge - men i stedet baserer deres udvalg af forfattere på egen faglig dømmekraft?

! »Jeg mener, det er udmærket, hvis man blot møder alle forfatterskaberne i løbet af skoletiden. Det var vigtigt for os, at vi højst beslaglagde 25 procent af undervisningstiden, og det er mit indtryk, at kanonen er gledet ind og så at sige har lidt integrationsdøden ved at blive en del af læseplanen. Det var det bedste, der kunne ske«.

Artiklen fortsætter under banneret

? 36,4 procent siger, at der er forfattere på listen, de ikke kan undervise i på en spændende måde. Er du ikke bekymret for, om der er lærere, som af ren pligtfølelse tvinger eleverne til at læse en forfatter, som læreren selv er ude af stand til at sætte pris på - og at det giver eleverne en dårlig oplevelse af en dansk klassiker med på vejen?

! »Læreren skal ikke være litteraturens talsmand 100 procent. Det er okay, at man gennemgår en tekst, fordi den har haft en vis betydning, og man kan ikke forlange, at en lærer tænder lige meget på alting. Jeg tror ikke så meget på den der 'sølvfadspædagogik', og jeg har selv som lærer prøvet at gennemgå en tekst af Ib Henrik Cavling, som jeg selv syntes var dårlig, og prøvet at arbejde med, hvorfor den kunne kaldes underlødig. Somme tider tror jeg faktisk, eleverne godt kan sætte sig ud over, hvad læreren siger, blandt andet fordi de jo ikke har en så højt udviklet klichefornemmelse. Et udtryk kan jo godt være smukt, når man ser det første gang. Så jeg tror ikke, man ødelægger en litterær læsning ved at inddrage stof, der ikke umiddelbart virker interessant. Vi skal også huske på, at litteratur ikke kun er oplevelse - det er også pensum. Det er, som om vi stiller større krav til elevernes forståelse af litteratur, end vi gør i matematik - der er det i orden, at man skal lære noget, selvom man ikke kan se formålet«.

? Er litteraturkanonen en del af en generel og tiltrængt faglig opstramning i folkeskolen?

! »Faglig opstramning? Jeg er meget skeptisk over for opstramninger af typen, hvor man kan sætte flueben, efter at man har gjort, som man skulle. Jeg mener, at evalueringskulturen må have kulmineret nu, og så må besindelsen indfinde sig. Man kan hverken evaluere eller konkurrere sig til en bedre skole. Vi har ikke længere en stærk fagkonsulentfunktion - to deltidsansatte konsulenter skal klare både ministerbetjeningen og alt andet vedrørende udviklingen af danskfaget i folkeskolen. Før i tiden havde enhver anstændig kommune en danskkonsulent - det har de ikke længere. Og det allervigtigste er, at der mangler efteruddannelsesmuligheder. Lærerne kan ikke længere for eksempel få tre timer om ugen i tre måneder, hvor de bliver dygtigere inden for deres fag«.

? Vi har bedt dansklærerne i vores panel om at pege på forfattere, som de synes mangler på listen. Dan Turèll er en af dem, der efterlyses. Men han debuterede i 1966 og dermed efter 1965, som I har lagt som grænse. Havde I ham i tankerne, da I tog den beslutning?

! »Nej, det tror jeg ikke, og lærerne kan jo bare vælge at læse Turèll. Han, ved vi, bliver læst, ligesom vi ved, at Bjarne Reuter bliver læst«.

? Der er gået syv år, siden kanonudvalget afleverede sin rapport, og i den tid er der blandt meget andet sket det, at Dan Turèll er død. Er det tid til at revidere kanonen og måske fremrykke kravet om debutalder til 1970 eller 1975 og dermed få plads til for eksempel Turèll?

! »Den skal selvfølgelig revideres, men jeg synes godt, at der kan gå et par år til. Jeg tror, vi kunne springe en masse debat over om ny kontra gammel litteratur, hvis vi fik nogle gode læseplaner med forskellige grader af frihed. For hvad er en læseplan? Det er jo en slags kanon over, hvad man bør arbejde med på hvilke trin«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.596 andre er allerede tilmeldt