Fagbladet Folkeskolens rolle til ny diskussion

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På hovedstyrelsens decembermøde var Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere igen til debat. Peter Hess-Nielsen havde i et skriftligt oplæg lagt op »til en ansvarlig bestyrelses evaluering og diskussion af, hvordan vi udvikler og forbedrer foreningens samlede kommunikations- og informationsmuligheder«. Han understregede, at han ikke vil afskaffe den redaktionelle frihed, og at Folkeskolen »ikke skal ligne et menighedsblad«, men han var blandt andet utilfreds med redaktørens beskrivelser fra hovedstyrelsens møder. For eksempel er det »mærkeligt, at diskussionerne om vores forskellige opfattelser af krav til Overenskomst 08 ikke kom til medlemmernes kundskab«, sagde Peter Hess.

»Folkeskolen er DLF's medlemsblad, men det har hver uge flere end 200.000 læsere - altså mange læsere, der ikke er medlemmer«, sagde næstformanden, Stig Andersen, der var mødeleder under dette punkt, da Anders Bondo Christensen var til overenskomstforhandlinger.

»Beslutningstagere, der er interesserede i skoleområdet, læser bladet. Samtidig havner rigtig mange af historierne i andre medier. Det skyldes en høj troværdighed«, sagde Stig Andersen.

Chefredaktør Thorkild Thejsen erkendte, at det er umuligt at leve op til den del af hovedstyrelsens forretningsorden, hvor der står, at han skal skrive om »hovedpunkterne« - med tryk på flertalsendelsen.

»Gang på gang går jeg fra møderne og tænker: her er endnu et punkt, jeg ikke kan skrive om, fordi offentligheden og DLF's forhandlingsmodparter så vil kunne læse alle mellemregningerne til hovedstyrelsens drøftelser«, sagde han.

»Vi ved fra læserundersøgelser, at hvis overskriften hedder 'Nyt fra hovedstyrelsen', så er der ret få, der har lyst til at læse det. Men når vi fortæller, hvordan lærerne på skolerne arbejder i praksis, og så måske ved siden af fortæller, hvad foreningen mener, så har vi høje læsertal. Men det er ikke troværdigt, hvis vi altid fremstiller DLF og lærerne som ufejlbarlige. Bladene og de tilhørende netmedier har en forpligtelse til at behandle tingene journalistisk«, sagde chefredaktøren.

Flere hovedstyrelsesmedlemmer mente, at det måtte være muligt at gøre de fagpolitiske emner mere interessante, og at bladene bør undgå at bringe rosenrøde skildringer af pædagogisk arbejde på skolerne uden samtidig at have blik for de fagpolitiske problemer, der kan være omkring det.

Men der skal ikke pilles ved den journalistiske uafhængighed, slog Stig Andersen fast, da han samlede op på diskussionen.