Tilfredshed med Pisa-diskussionen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Offentliggørelsen af den seneste Pisa-rapport gav denne gang en mere nuanceret debat, mener DLF's hovedstyrelse. Men der er behov for at forbedre undervisningen af tosprogede, og der skal fokus på naturfagene.

Da 2003-undersøgelsen i sin tid blev offentliggjort, benyttede regeringen sig af anledningen til at stille en række forslag - for eksempel om nationale test, som der overhovedet ikke var belæg for. Undervisningsministeren brugte dengang en pressemeddelelse til at forvride debatten ved at tale om »funktionelle analfabeter« - et udtryk, som overhovedet ikke optrådte i Pisa-rapporten. Sådan gik det ikke denne gang, hvor både aviser og æterbårne medier bragte kritik af hele tankegangen bag Pisa-undersøgelserne.

»Det var glædeligt med en mere nuanceret debat, det har hele tiden været vores mål«, sagde næstformand Stig Andersen, da DLF's hovedstyrelse i december diskuterede den nyeste Pisa-undersøgelse.

»Rapporten viser ikke store danske forandringer i læsning og matematik, men stor fremgang i naturfag«, sagde Stig Andersen og understregede, at Pisa ikke forklarer, hvorfor de danske elever scorer højere nu.

»Der er ingen tvivl om, at folkeskolen har problemer med de tosprogede elever, som Pisa peger på. Men det vidste vi i forvejen. Nu blev rapporteringen så blot en ny anledning til at fokusere på det - og forhåbentlig få gjort noget ved det«, sagde Stig Andersen og pegede på de såkaldte skolefaktorer, som Pisa fremhæver som positive:

- Det er positivt, at Pisa-sammenligningerne vurderer enhedsskolen som betydningsfuld for god kvalitet.

- Sammenligningerne viser, at elever i privatskoler ikke klarer sig bedre end elever i den offentlige skole. Det samme som danske undersøgelser har vist tidligere.

- »Ekstern monitorering« vurderes som betydningsfuld i forhold til elevernes præstationer.

- Elevpræstationer er højere i lande, hvor skoler har høj grad af autonomi og indflydelse på fordeling af midler som uddannelsesmæssige spørgsmål.

Om ekstern monitorering lød Stig Andersens kommentar, at professor Niels Egelund, som er formand for det danske Pisa-konsortium, har fremhævet, at det ikke behøver at være et centralt initiativ, men at det handler om, at skolen viser den fornødne åbenhed. Skolen skal diskutere sine resultater med folk uden for skolen.

»Det er det samme grundsyn, der ligger bag anbefalingen om lokalt forankrede kvalitetssystemer i udspillet 'Sådan kommer vi videre', som vi har udsendt sammen med Skole og Samfund, Danske Skoleelever og Skolelederne«, sagde DLF's næstformand.

tt@dlf.org