Pædagogikkens ubestemmelighed - påmindelse, tilsynekomst og genskabelse
Thomas Aastrup Rømer
har bidraget med | 258 INDLÆG | 57 ANBEFALINGER | 375 KOMMENTARER
Abonner på nyt om Thomas Aastrup Rømer i dit personlige nyhedsbrev.
Du er ikke blot underviser, og du er slet ikke undervisningsekspert, læringsdesigner eller formidler. Du er en del af kulturens genskabelse eller forfald. Det er det, en lærer er og gør. Det er meget vigtigere og meget sjovere end de første ting, jeg nævnte. Det egentlige pædagogiske er denne genskabelse, dens betingelser og dens karakter. Hvilke begreber kalder ”dette barn” på? Hvad kan det blive til i vores fælles liv? spørger jeg. Men netop i vores fælles liv – i de praksisser og traditioner, som er grundlaget for vores kulturelle selvfølgeligheder.
Disse brydsomme og ubestemmelige processer er meget virkelige, og de kræver professionalitet langt ud over metoder. De kræver en form for æstetisk sans. En sans for at der er mere, end man kan se, nemlig alt det, der skal huskes, og alt det som barnet kan blive til. En sans for hvordan disse ting, man ikke kan se, spiller sammen i synlige former, som kommer til syne som sætninger, handlinger og produkter, som barnet (eller den studerende) laver. To usynlige elementer spiller sammen i en synlig form, men hvilken ved man ikke, og man kan heller ikke vide det.
Mange lærere, jeg kender, har en dyb og instinktiv sans for dette. Men den pædagogiske videnskab eller ledelsestænkningen har slet ikke sans for det i disse år (det er så trist at tænke på). Derfor er det også bedst, hvis læreren eller pædagogen ikke makker ret overfor udsagn af typen ”forskningen viser” eller ”ledelsen siger”. Et næsten sikkert tegn på alt for meget 'bestemmelighed'. Nej, så er det bedre at holde opmærksomheden på det pædagogiske. Den organiske og ubestemmelige genskabelse.
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.title }}