Debat

"Læren om trivsel" - fokus på lærernes trivsel!

En god skole er en skole, hvor lærerne trives - for når lærerne trives, trives hele skolen. Men hvordan fremmer vi trivsel i hverdagen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når snakken falder på den gode skole, personaleledelse, arbejdsmiljø og lærerliv, er begrebet ”trivsel” svært at komme udenom. At lærernes trivsel er en forudsætning for en god og velfungerende skole bliver mere og mere tydeligt, og har (heldigvis) betydet at trivsel er kommet på dagsordnen rigtig mange steder.

Men hvad er trivsel? Gratis kaffe og frugtordning? Gode kolleger? Sammenhæng mellem ressourcer og krav? Et godt skema? God personaleledelse? Et vellykket undervisningsforløb? Et grin i frikvarteret? Velfungerende teamsamarbejde?

Trivsel er det hele og mere til! Trivsel er et meget komplekst begreb, og netop derfor er det svært at konkretisere og definere det præcist. Oveni kan trivsel være meget person- og kontekstafhængigt, hvilket yderligere besværliggør en entydig definition.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I bogen ”Læren om trivsel” beskriver Anne-Mette Steinmeier og Kia Wied en teoretisk men samtidig praksisnær tilgang til begrebet. Gennem analyser og praksiseksempler sættes trivsel blandt lærere under lup, og forfatterne kommer bl.a. frem til følgende:
- vi er hinandens arbejdsmiljø
- god (og dårlig) trivsel smitter
- lederen spiller en vital rolle ift. at fremme god trivsel
- det handler grundlæggende om at ”lykkes” som lærer

Som sådan ingen banebrydende nyheder, men alligevel kommer der nogle nye vinkler på temaerne, der giver stof til eftertanke. Både lærere og ledere vil med fordel kunne læse bogen og blive bare lidt klogere på, hvor mange forskellige forhold, der har betydning for lærertrivsel og – ikke mindst – hvordan vi alle sammen kan bidrage til at ændre vores arbejdsvilkår i hverdagen.

Personligt blev jeg særligt inspireret af kapitlet om trivsel som affektiv praksis - her præsenteres et virus som metafor for trivsel: Ønsker man at bidrage til at fremme trivsel, må man indtage rollen som positiv smittebærer og sætte smitsomme tilfælde af trivsel i omløb. Det vil jeg straks gå i gang med – tænk hvis hele skolen smittes!