8.-klasser udstiller på Arbejdermuseet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I seks uger har fire skoleklasser fra København været tilknyttet et pilotprojekt på Arbejdermuseet, støttet af Kulturarvsstyrelsen. Med udgangspunkt i den nuværende udstilling »John Kørner. Kvinder til salg« har eleverne arbejdet med prostitution og trafficking. Eleverne har deltaget i pilotprojektet i forbindelse med deres projektopgave, og slutproduktet for dem har været at skulle udarbejde en oplysningskampagne omkring trafficking og prostitution. Det færdige materiale fik eleverne feedback på af en professionel reklamemand i sidste måned. Kampagnematerialet og resten af udstillingen kan ses året ud på Arbejdermuseet.

Powered by Labrador CMS