Debat Kronik Inklusion
5   3221

Mere støtte til lærerne er en vigtig nøgle til øget inklusion

Der er behov for initiativer, der kan støtte lærerne, hvis målet om mere inklusion skal realiseres.

Der er en bemærkelsesværdig konsensus blandt landets politikere - lokale og nationale på tværs af partiskel - om, at øget inklusion er et af de helt centrale mål for folkeskolen. En sådan konsensus er en helt nødvendig forudsætning for en forandring af en folkeskole, hvor flere elever inkluderes i normalundervisningen.

I Skolerådets formandskab er vi enige i målsætningen om øget inklusion, og vi hilser de nye initiativer, der er aftalt i forbindelse med både kommuneaftalen og finanslovsforhandlingerne, velkommen. Der vil blandt andet blive indført et nyt specialundervisningsbegreb, der oprettes et nationalt center for inklusion, og der investeres 100 millioner kroner i en forebyggelsesstrategi.

Artiklen fortsætter under banneret

De aftalte initiativer er imidlertid ikke tilstrækkelige, når man ser på de forventninger, der er til forandringernes hast, i kommunerne. Derfor efterlyser vi i formandskabet, at de politiske målsætninger følges op med konkrete initiativer, der kan give lærere og skoleledere kompetencer og redskaber til at lykkes med inklusion af flere elever i normalundervisningen. Uden sådanne initiativer er der risiko for, at de positive resultater udebliver, og bestræbelserne på at inkludere i stedet ender i ulykkelige situationer uden vindere.

Lærerne er ikke parate

Det er en kæmpemæssig udfordring. En ny kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), som vi i formandskabet har igangsat, viser, at en meget stor andel af lærerne ikke ser sig i stand til at inkludere flere elever med særlige behov i undervisningen. Faktisk vurderer næsten hver anden lærer, at de allerede i dag inkluderer for mange elever med særlige behov. Blot tre procent af de 662 lærere, der har deltaget i undersøgelsen, mener, at der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lærernes svar viser, at inklusion ikke kommer af sig selv, og at der er langt fra de politiske idealer til en praksis, hvor elever med mange forskellige forudsætninger naturligt bliver en del af fællesskabet i folkeskolen.

Hvad skal der til?

Når vi i formandskabet for Skolerådet støtter, at flere elever skal inkluderes i normalundervisningen sker det ud fra en opfattelse af, at det er den bedste løsning. Langt de fleste elever med særlige behov har gavn af at gå i klasse med elever med mange forskellige forudsætninger og resurser, som findes i den almindelige folkeskole, og de øvrige elever vil have gavn af at gå i en klasse med elever, der ikke ligner dem selv. Skal princippet om folkeskolen som en enhedsskole tages alvorligt, kan ingen leve med, at hver 20. elev ekskluderes fra den almindelige undervisning.

Hvad skal der så til for, at inklusionen lykkes på skolerne?

Svaret er, at der er behov for en række initiativer, hvis inklusionsmålene skal indfris. Formandskabet anbefalede allerede sidste år, at undervisningsministeren igangsætter en bred vifte af initiativer. Flere af disse initiativer peger på behovet for at støtte ledere og lærere.

Fokus på lærernes udfordringer

Der er behov for at få samlet den viden, der er om inklusion og undervisningsdifferentiering, og få omsat denne viden til konkret vejledning, der retter sig mod skolens pædagogiske personale.

I formandskabet anbefaler vi derfor, at et mindre antal arbejdsgrupper af eksperter og praktikere udarbejder vejledningsmateriale om pædagogik og undervisningsmetoder for elever med forskellige typer af særlige behov, og hvordan indsatsen kan styrke inklusionen af eleven i undervisningen. 
I provinsen Ontario i Canada gennemføres den slags udviklingsarbejde systematisk og med succes. Det er noget, som i løbet af kort tid vil kunne blive en hjælp til lærerne, fordi det giver en professionel vejledning til de udfordringer, lærerne står med netop nu.

Et andet sted, hvor der er et stort behov, er lærernes efteruddannelse inden for specialpædagogik. Hvis inklusionsmålene skal nås, skal lærernes kompetencer på dette område styrkes. Det er vores anbefaling, at der sættes ind nationalt med midler til efteruddannelse. Det er en helt nødvendig investering, hvis vi skal lykkes med at høste de positive resultater af øget inklusion i form af større læringsmuligheder og forbedrede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for elever med særlige behov.

I formandskabet ønsker vi endvidere at få undersøgt, om uddannelserne inden for specialpædagogik kan styrkes, hvorfor vi har igangsat en undersøgelse, der skal sammenligne de danske uddannelsesmuligheder med specialpædagogiske uddannelser i andre lande. Det er et blandt flere området, hvor der er behov for mere forskning i inkluderende specialpædagogik.

Endelig er det vigtigt, at skoleledelsen tager fat om udfordringerne og skaber de bedst mulige vilkår for inklusion. Der skal systematisk samles op på den specialpædagogiske indsats på skolen, og der skal skabes en kultur for vejledning og vidensdeling, så skolens inklusionskompetente medarbejdere bidrager til, at inklusionen lykkes. 
Det sidste ved skolelederne godt. 98 procent af skolelederne i Eva's kortlægning svarer, at særlige resursepersoner styrker undervisningen af elever med særlige behov og skolens mulighed for inklusion.

Det kan og skal lykkes

Der er selvfølgelig en grænse for inklusion. Der er stærkt handicappede børn, for hvilke det er helt nødvendigt, at der er et særligt undervisningstilbud. Men vi har i en årrække sendt rigtig mange normaltbegavede børn ud på specialskoler, og statistikkerne viser, at kun et fåtal kommer videre i uddannelse efter folkeskolen.

Ser vi ud i verden, er flere lande lykkedes med en langt mere inkluderende tilgang - og har samtidig haft succes med at opnå særdeles flotte resultater for den samlede elevgruppe. Forskellen mellem de stærkeste og svageste elever er således blevet mindre de seneste ti år i eksempelvis Finland og Canada, uden at ambitionerne for de dygtigste elever er blevet mindre.

Vi har mulighed for at realisere de politiske mål om øget inklusion og give elever med særlige behov mere udbytte af skolegangen, samtidig med at der sker en bedre resurseudnyttelse i folkeskolen. Men det kræver, at vi investerer i lærernes kompetencer, hvis vi skal høste de menneskelige og økonomiske gevinster - ellers er det børnene, der bliver tabere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt