{Old}

»Må jeg få en bolle til?« »Nej, du må bede om en bolle til!« Tænk, sådan skulle mange børn lære en omsvøbsteknik indtil for et par årtier siden. De måtte heller ikke sige: »Jeg vil gerne have en bolle til«, men skulle igen gå en omvej: »Må jeg (have lov at) bede om en bolle til?« I nogle familier følger man stadig denne praksis. Børn skal ikke sådan komme og give direkte udtryk for deres behov.

Bandeord og kraftudtryk forekom ikke i skolestuen. Hvis det skete, kunne man få en eftersidning eller, hvis det drejede sig om en dreng, kontant afregning i form af en lussing. Mange drenge var håndsky.

(New)

»Giv mig lige en bolle til«, opfattes ikke som en uhøflig formulering. Stryger man ordet »lige«, bliver udtrykket derimod til et krav. Der bandes en del, ikke kun i frikvartererne og ikke kun af eleverne. Og hvor sgu, fandeme og satans var dominerende, er ord knyttet til legemets affaldsstoffer og til seksuallivet vidt udbredt blandt elever, hvad enten de bruger danske eller engelske ord: pissegod, skideærgerligt, røvsygt, shit og fuck.

Vi kan vel med tilfredshed sige farvel til småborgerlige høflighedsomsvøb. Men der kan være grund til at slå fast, at eder og kraftudtryk ikke hører hjemme på skolens domæne, og at ordene devalueres, hvis de kan bruges overalt. Emnet egner sig glimrende til en drøftelse med eleverne, hvilket var utænkeligt for et par årtier siden.