It
5   3362

Desværre. It-udstyret virker heller ikke i dag

Nettet er gået ned. De bærbare mangler strøm. Programmerne er ikke installeret. Lærere går ind for spændende it-baseret undervisning, men et stort flertal fortæller, at praktiske problemer spænder ben.

Det skorter ikke på lærernes lyst til at inddrage nye digitale medier i undervisningen. Men praktiske problemer sætter en stopper for de helt store udfoldelser i cyberspace.

62 procent af lærerne siger i en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen, at de ikke kan bruge it, i det omfang de gerne vil.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg mister lysten til it i undervisningen, når det næsten hver gang ikke virker alligevel - manglende trådløst net, maskiner, lokaler, tavler. Det ærgrer mig, at folkeskolen halter så meget bag efter elevernes fritid. Det er som at leve i to verdener - øv!« fortæller en lærer.

Og en anden supplerer:

»Mange af computerne virker så dårligt, at meget af timen går med at forsøge at komme ind på det langsomme net, og eleverne skal starte forfra flere gange, fordi det ikke kan lade sig gøre. Pludselig skal computeren opgraderes midt i ens time, hvor det program, man regnede med at skulle bruge, ikke er på computeren«.

DLF's formand Anders Bondo Christensen mener, at kommunerne bør tage sig sammen og få styr på skolernes isenkram.

»Både hardware og software skal selvfølgelig fungere, ellers er al den snak om digitalisering af folkeskolen og de muligheder, det giver, jo fuldstændig ligegyldig, hvis ikke de basale forudsætninger er på plads«, siger Anders Bondo.

I DLF har man netop nedsat et udvalg, der skal udvikle en ny strategi for it i folkeskolen.

500 millioner og velfungerende net

KL og undervisningsministeren erkender, at teknikken ikke er på det ønskede niveau i skolen. KL har forpligtet sig til at levere stabilt trådløst netværk og til at sikre alle elever adgang til en computer. I 2008 viste en undersøgelse fra Uni-C, at der var fire elever om hver computer. Ser man på de nyeste kvalitetsrapporter fra de seks største kommuner, er tallet nede på tre.

»Vi ved jo alle sammen, hvor frustrerende det må være at arbejde med it, der ikke fungerer. Men i 2015 vil det problem være løst«, lover formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl.

Hun mener dog ikke, at det giver mening at købe én computer til hver elev. Hun mener, at en del elever vil foretrække at have deres egen med.

»Nu er det ikke, fordi jeg vil prioritere, men infrastrukturen er det allervigtigste. Vi ser, at eleverne gerne vil have deres egne bærbare computere eller iPads med, bare de kan få den låst inde i et skab. Men så skal skolen selvfølgelig levere til dem, der ikke har deres egen«.

Det er forældrenes talsmand Benedikte Ask Skotte helt med på.

»Der er mange elever, der har deres egne computere med, og ingen ønsker jo at arbejde på to forskellige. Men det dilemma, vi hører fra skolebestyrelserne i dag, er, at skolerne ikke er gearet til situationen. De programmer, lærerne skal bruge, kan ikke fungere på elevernes computere«.

Hun kan sagtens genkende billedet af lærernes frustrationer med teknikken.

»Jeg har hørt om skoler, hvor de 'fejrer' étårsjubilæum for, at netværket ikke virker. Vi har nogle forpligtelser her, som vi ikke lever op til. Så taber vi gnisten hos lærerne«.

Antorini vil have mere forskning

Undervisningsminister Christine Antorinis fokus er på, om skolerne er gearet til undervisningsopgaven.

»Teknikken skal fungere, men noget andet er, hvordan lærerne rent faktisk kan anvende det pædagogisk i undervisningen. Det er det, der optager os, når vi har afsat 500 millioner kroner på finansloven til et it-løft i folkeskolen«, siger hun.

De 500 millioner har været på tale i mange år, men først da den forrige regering, lige inden valget blev udskrevet, indgik en aftale med KL om levering af hardware og net, blev pengene rent faktisk afsat på finansloven. Det er den aftale, den nye regering har valgt at videreføre.

Oplægget fra den tidligere regering indeholdt syv punkter, der skal sikre bedre it i skolen og øget digitalisering - blandt andet støtte til indkøb af digitale læremidler, effektiv distribution og klare mål for anvendelsen.

»Et af de punkter, vi prioriterer, er forskning og udviklingen af it-baserede læringsformer. Det, synes jeg selv, er et af de mest spændende områder at få arbejdet med. Det, jeg hører, når jeg taler med lærerne, er jo, at it ofte er drevet af ildsjæle, der er rigtig dygtige og selv har lært det - og som også inspirerer kolleger til det. Det er godt, at meget starter nedefra, men vi vil også gerne levere en strategi fra oven«, siger Christine Antorini.

Undersøgelsen

Analysen baserer sig på svar fra et repræsentativt sammensat lærerpanel. 501 lærere har deltaget i undersøgelsen, der er foretaget af Scharling Research. Kilde: Scharling Research


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.439 andre er allerede tilmeldt