Nyheder, blogs og indlæg om it i undervisningen, it-didaktik, gadgets og erfaringer fra lærer til lærer

(10.790 følger) Se alle medlemmer
Lærer til lærer
2   489

Fra it- og medieplan til medieguide eller? – Og hvordan?

Hvordan er det muligt fortsat at tale om en medieplan, når den kontinuerlige forandringshastighed og elevernes uformelle omgang med medier i fritiden udfordrer, hvad der egentligt skal stå i en medieplan?

Af Britt Alstrøm, pædagogisk it-konsulent i Solrød Kommune og Pia Bajlum Esbensen, it-vejleder på Engelsborgskolen, Kgs. Lyngby

Omkring årtusindskiftet blev vi begge færdiguddannede skolelærere. Allerede første år som lærere blev vi tilbudt det pædagogiske it-kørekort. I dette forløb var der tydeligt fokus på progression inden for helt bestemte programtyper. Programmerne var enten obligatoriske eller valgt ud fra en liste af forudbestemte muligheder. Samtidig med at vi skulle lære nogle it-færdigheder og –kompetencer, skulle vi også indtænke programmerne i en undervisningssammenhæng. På den måde blev vi tvunget til at tænke it sammen med pædagogik og didaktik. Det var vores og skolernes spæde start på at gøre it til mere end et eksotisk valgfag og til noget, der skulle integreres i flere fag.
Efterfølgende udvikledes it-beviset til folkeskoleelever, Junior PC-kørekortet (2004). For at opnå et bevis skulle eleverne igennem nogle konkrete progressionsbaserede trinmål. Som eksempel kan nævnes inden for temaet ”Kommunikation”: Trinmål 1: Modtage og sende en e-mail. Trinmål 2: Vedhæfte en fil. Trinmål 3: Analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer. Trinmålene i Junior PC-kørekortet kom til at danne grundlag for it- og medieplaner på skolerne landet over. Sideløbende hermed fik skolerne mulighed for tilskud til indkøb af it-udstyr til 3. klassetrin via ITiF.

Samtidig med denne it-faglige uddannelse af lærere og elever undergår medieverdenen en hastig udvikling. Mange medier overgår fra analog til digital form og nye digitale medier opstår. Internettets fortsatte udvikling forårsager en eksplosion af information samt giver grobund for netbaserede tjenester frem for programmer installeret direkte på computeren. Billeder, tekst og lyd konvergerer på kryds og tværs, og der sker dagligt en remediering af tidligere skabte produkter på og/eller til nettet. Med opfindelsen af bærbare pc’er, notebooks, smartphones, tablets og lign. er mulighederne for at bruge de nye medier blevet uafhængig af tid, sted og rum. Vi mener, at videoklippene http://www.youtube.com/watch?v=PHmwZ96_Gos og http://www.youtube.com/watch?v=6ILQrUrEWe8 på en god måde illustrerer ovenstående, samt at udviklingen i dag ikke bare går hurtigt, men øges eksponentielt – ”as we speak”.

Alene udviklingen fra årtusindskiftet til nu beskriver fint det paradigmeskift, som samfundet har gennemgået. Vi er gået fra at være et industrisamfund til at være et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund. I dette samfund anvendes medierne af børn og unge uden for skolen som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations- og samværsformer på fx Web 2.0, Facebook, Twitter, chat samt sms, og hvor de arbejder brugergenereret og som ”produsers” (producer + user) på fx Youtube, blogs og Wikipedia. For børn og unge er medier blevet så naturlige, at man taler om et ”usynligt mediebrug”.
Vender vi blikket mod brug af medier inden for skolen, forholder det sig imidlertid anderledes. Som beskrevet har der været fokus på it, kørekort, beviser, teknik og udstyr, men undersøgelser viser, at det ikke har ændret lærernes praksis. Lærerne taler stadig om it og om it som noget, der skal integreres i undervisningen.
Ovenstående har fået os til at tænke over følgende: Hvordan er det muligt fortsat at tale om en medieplan, når den kontinuerlige forandringshastighed og elevernes uformelle omgang med medier i fritiden udfordrer, hvad der egentligt skal stå i en medieplan?

Fra it- og medieplan til medieguide
Mange skolers it- og medieplaner har hidtil bygget på det gamle junior-pc-kørekort og progressionstanken. Det har været op til lærerteamene og/eller lærerne at omsætte it- og medieplanerne i praksis. It-vejlederne er blevet brugt som hjælp og sparring for både lærerkollegaer og elever - og har også forestået it-undervisning. Der er blevet postet penge i it-kurser samt digitalt udstyr. Der har nødvendigvis været fokus på digitalisering og it som integration og supplement, og ikke på it, dannelse og læring og it som kultur. Vi mener dog, at det nu er vigtigt at forholde sig til disse områder.
Med Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 er der igen blevet sat fokus på, hvordan it og medier skal indgå i undervisningen. Fælles Mål 2009 foreskriver, at it skal integreres i alle fag, og Faghæfte 48 (FH48) definerer en ny digital kompetence/dannelse, hvor it ikke længere kan ses som et isoleret værktøj med sin egen faglighed, og hvor digitale færdigheder ikke kun er lig med betjening af it. FH 48 rummer endvidere nogle kulturteknikker, som eleverne skal kunne som borger i samfundet i dag. Dannelse er dermed igen blevet sat på skemaet.
Mange børn og unge har i dag en helt naturlig omgang med medier i fritiden. Børn og unge er ”produsers” på de sociale netværksmedier. Efter behag gør de brug af de medier, som de kender, pludseligt støder på eller har hørt om. De lærer af hinanden og finder selv nye veje til at opnå det ønskede. Vi mener derfor, at medier som kultur i høj grad er slået igennem i børn og unges fritidskultur, hvorfor kulturen for nogle børn og unge ikke længere er en mediekultur, men blot kultur. Dog er det også komplekst for børn og unge at navigere i de sociale netværksmedier, og vi mener, at det er lærernes opgave at kunne trække dette aspekt ved medierne ind i undervisningen, så eleverne kan dannes til reflekterede mediebrugere og kritiske medvurderende borgere.

Børn og unges omgang med medier i fritiden kan være meget ulig den omgang med medier, som de møder i folkeskolen, da den traditionelle folkeskolekultur ofte stadig er præget af analoge medier. Derfor ved og kan eleverne i nogle tilfælde mere end lærerne. I skolen tales der ofte om it, teknik og integration af it – i fritiden tales der stort set ikke om it eller medier, det er en naturlig del af børn og unges verden. Mediekulturen og børn og unges uformelle omgang med medier udfordrer skolens syn på it, medier og it- og medieplaner. Ud over en værktøjsorienteret synsvinkel er medier også: ”... synsmåder, fortolkninger, læringsmønstre...”, hvorfor vi ser, at det er vigtigt, at der bliver sat fokus på læring og kultur i skolen. Dette udfordrer lærerens funktion og profession mediepædagogisk. Læreren er nødt til at blive i stand til at reflektere over sammenhængen mellem medier, børn og unge.

Pga. konvergens og remediering og den stigende forandringshastighed i samfundet, mener vi, at det ikke længere er muligt at tale om en progressiv, trinmålsbaseret medieplan. I det øjeblik en sådan medieplan formuleres, er den allerede forældet. Derfor bliver vi som it-vejledere nødt til at pege på en mere overordnet og dynamisk medieguide. Denne medieguide skal koble elevernes uformelle hverdagsbrug af medier og efteruddannelse af lærerne ift. at honorere de mange mediers betydning for undervisning. At læreren bliver sat ind i denne ramme, vil sætte ham/hende i stand til at indtænke et opdateret dannelsessyn i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. På den måde skabes der grobund for, at mediepædagogik og mediedidaktik bliver sat i centrum, og medier dermed ses både som en udfordring og kultur i undervisningen i stedet for som integration og supplement.
Vi vil dermed mene, at man kan flytte fokus fra industrisamfundets tanker om progression og trinmål til vidensamfundets fortsatte hastige og foranderlige vilkår.
Vi mener dog, at hvis denne medieguide kommer til at stå alene, er der fare for, at den vil komme til at ligge og samle støv sammen med de tidligere it- og medieplaner i skrivebordsskuffen. Det er derfor vigtigt at koble medieguidens mere teoretisk funderede udgangspunkt med lærernes praksis. Vores bud på denne kobling er en dynamisk, digital, didaktisk platform. Denne platform skal indeholde bud på, hvordan man kan didaktisere nogle af de mange gratis læringsressourcer, der findes på nettet.

Vi er stadig i gang med at designe den dynamiske, digitale, didaktiske platform, men vi overvejer, at den skal indeholde følgende områder:
• Konstant opdatering af nye digitale læringsressourcer
• Mediepædagogiske og -didaktiske teorier
• Vurdering af læringsressourcer og læremidler – en analysemode, fx den fra ”Læremiddellandskabet” og link til http://laeremiddeltjek.dk/
• Vejledningsformer
• Videndeling

Gode råd
1. Tal med lederen på din skole. Det er vigtigt, at han/hun er deltagende og engageret.
2. Overvej, om det vil være en god ide at flytte mere tid til møder i fagudvalgene, hvor det er nemmere at sparre fagligt og at videndele forløb.
3. Tag stilling til den virkelighed, som dine elever lever i.

Læsestof
o ”NYE VIDENSMEDIER Kultur, læring og kommunikation”, 1. udgave, Samfundslitteratur (indledning). Nielsen, Hans Jørn, Høyrup, Helene og Christensen, Hans Dam (RED.)(2011).
o ”Digital dannelse. Børns og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne”, 1. udgave, Frydenlund Nyboe, Lotte (2009).
o UCC-magasin ”Velfærd i virkeligheden”, 5 - oktober 2011. Professionshøjskolen UCC.
o ”Når vi taler om it og medier... Debat-artikel om it og medier i skolen” af Ole Christensen og Hans-Christian Christiansen http://www.teknologidebat.dk/issue/test-dig-selv/article/n%C3%A5r-vi-taler-om-it-og-medier%E2%80%A6-0
o Det nye junior-pc-kørekort http://www.uni-c.dk/nyheder/uddannelse/artikler/110221junior.html og http://junior-pc-koerekort.dk/
o http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen
o http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-skolen-erfaringer-og-perspektiver

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig Folkeskolens nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her