Mod slutningen af skoleåret læser hver fjerde elev i 1. klasse usikkert. Men hvorfor kan næsten alle elever i en 1. klasse i Kolding læse sikkert, mens stort set ingen har lært det i en tilsvarende klasse i Hobro?

Det spørgsmål stiller seniorforsker Jørgen Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). Og han har selv tænkt sig at komme med svaret via undersøgelser, som han kalder for 'Projekt Danlæs' og 'Projekt 25'. Et svar, som skolerne konkret kan bruge til at forbedre undervisningen i læsning.

I 'Projekt Danlæs' vil Jørgen Christian Nielsen blandt andet se på, hvad de kommunale rammer betyder for læseundervisningen.

'Det er ikke tilstrækkeligt at sætte fokus på læsning. Der skal også være penge til det. Det betyder noget, om en kommune har sat midler af til efteruddannelse af lærerne, om den har et godt biblioteksvæsen, og om den informerer forældrene om, hvad de kan gøre, for at deres børn bliver gode læsere', siger Jørgen Christian Nielsen.

Han vil også drage lærernes pædagogiske principper og den måde, de organiserer undervisningen i læsning på, med ind i billedet. For selv om skolerne i en kommune har de samme rammer, kan der være forskel på, hvor sikkert deres elever læser.

'Projekt Danlæs' skal munde ud i forskellige forskningsbaserede redskaber, som kommuner, skoler og lærere kan bruge til at evaluere læseundervisningen med.

'Jeg vil ikke opstille et normsæt for, hvordan læseundervisning bør være, men ved at bruge redskaberne får kommuner og lærere lettere ved at reagere på resultaterne af læseprøverne', siger Jørgen Christian Nielsen.

Han bruger Vestre Skole i Svendborg som eksempel. Skolen satte i tre år fokus på læsning, men det blev eleverne ikke bedre læsere af. Det fik skoleleder Kaj Hørberg og lærer Kirsten Johansen til at tænke over, hvad der gik galt (omtalt i Folkeskolen nummer 5/1999).

'De fandt frem til nogle svar, og det er fint. Men de var stensikkert kommet ind på emner, som de ikke har tænkt over, hvis de havde kunnet se, hvilke overvejelser andre gør', siger Jørgen Christian Nielsen og understreger, at der ikke findes én løsning på, hvordan elever bedst lærer at læse. Det viste de læseprøver, som blev afholdt i 442 1.-klasser i maj sidste år, og som han bygger sine projekter på. (Resultatet af læseprøverne blev omtalt i Folkeskolen nummer 38/1998).

'Vi spurgte de to bedste kommuner om, hvorfor de har så mange gode læsere. De havde hver ti forklaringer. Fem af dem var ens, mens de andre var forskellige. De har begge løsningen, det er blot ikke den samme', siger Jørgen Christian Nielsen.

Ud over at sætte fokus på den almene læseundervisning gennem 'Projekt Danlæs' vil han rette et særligt blik mod de svage læsere. Det sker i 'Projekt 25'.

'Der kan være mange grunde til, at en elev er en usikker læser. Han kan være ordblind, eller han har måske svært ved det, fordi han er tosproget. Derfor er man nødt til at undervise dem på forskellig måde, og det er nogle kommuner klart bedre til at skabe forudsætninger for end andre', siger Jørgen Christian Nielsen.

Han vil følge et antal usikre læsere gennem halvandet år, og han regner med at afslutte begge projekter om to år.-Henrik Stanek er freelancejournalist