Blog
1   666

Ny forskning viser – intet!

Abonner på nyt om Louise Lundgren Berg i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er langt fra den virkelige verden til damebladenes kosttyraner.

Diverse aviser, ugeblade og månedsmagasiner skriver dagligt om helt nye sublime slankekure og superfood, som vi ikke kan leve foruden. Med en næsten Holbergsk logik, som når Erasmus Montanus gør Morlille til en sten, gør bladenes kostguruer broccoli til verdens sundeste grøntsag, når de fortæller, at sammenlignet med en frysepizza, har broccolien 2561% flere antioxidanter. Eller de har fundet frem til et formidabelt frysetørret bær, der er plukket på den tibetanske højslette af jomfruer ved midnat, og kiloprisen får safran til at virke tarveligt. Det er alt sammen meget fint, problematikken består i deres dokumentation og underliggende research. Der er unægteligt en forskel på et forskningsresultat, der er baseret på forsøg på ens søn, svoger og sin hamster Bertram sammenlignet med et forsøgsprojekt udført af KVL med 10.000 testpersoner over ti år.

Men det kan være svært for selv den mest hærdede Femina-læser at gennemskue, hvilke påstande der er evidens for, og hvilke der ikke holder i hovedretten. Derfor er det altid en god ide at have de officielle kostråd in mente, når man kaster sig ud i den nyeste superkur uden mælk og hvedemel. Generelt skader sund omtanke ikke, når det kommer til kostråd – en banan er sundere end en marsbar, og broccoli er sundere end icebergsalat. Det er ikke en forbrydelse af bibelske dimensioner at spise en marsbar i ny og næ, så længe man spiser en alsidig kost og får dækket sine vitamin- og mineralbehov uden, at man har et kalorieindtag som en sumobryder. Hvis man er på jagt efter de nyeste forskningsresultater, er det en god ide at skifte ugebladene ud med fagbøger og fagblade på området, der allerede har frasorteret de forskningsresultater, der ikke har dokumentationen i orden. Er man ikke den store bogorm er Fødevarestyrelsens 8 officielle kostråd en god rettesnor:

1: Spis frugt og grønt – 6 om dagen.
2: Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
3: Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.
4: Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager.
5: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød.
6: Spis varieret og bevar normalvægten.
7: Sluk tørsten i vand.
8: Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen.

Hjemmekundskabstimerne i grundskolen er en fantastisk mulighed for at videreformidle denne viden til de unge, der gennem hele livet vil have brug for, at tage stilling til, om de vil spise havregrød eller berlinere til morgenmad. Hvis de allerede som unge har deres grundlæggende ernærings- og sundhedsviden i orden, præcis som Erasmus Montanus, så undgår vi måske, at de bliver lige så naive som deres forældre, som Morlille, der har en tendens til at springe på en hvilken som helst alternativ kur, hvis bare den lover at redde hele familiens lykke.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.341 andre er allerede tilmeldt