Anmeldelsen kom bag på skolen

Toksværd Skole bad forældrene tale sig til rette med hinanden, men de mødtes aldrig som aftalt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idrætslærer Gerner Hansen stod med ryggen til, da to af hans elever fra 8. klasse kom op at skændes i idrætstimen. I det øjeblik han vendte sig om, sparkede drengen pigen i ansigtet, så hun brækkede næsen og fik en mindre hjernerystelse.

'Drengen havde bare fødder, så der lød et klask, da han ramte hende. Jeg stod naglet fast. Det var, som om der kørte en film foran mine øjne', siger Gerner Hansen, der tillige er viceskoleinspektør på Toksværd Skole i Holmegaard Kommune.

På intet tidspunkt var der optræk til, at timen skulle slutte på den måde. Så det kom fuldstændig bag på Gerner Hansen, at drengen kunne reagere så voldsomt, da han og pigen ikke kunne blive enige om, hvordan de skulle sætte et håndboldmål på plads.

Trods det voldsomme spark mente Gerner Hansen ikke, det var en sag for politiet. Derfor kom det også bag på ham, at pigens forældre anmeldte den 15-årige elev.

'Det sker, at nogle elever slås, så min umiddelbare reaktion var, at vi selv kunne løse konflikten. Vi kontaktede begge forældrepar og fik ro i sindet, da de aftalte at mødes tre dage senere for at tale om, hvordan pigen kunne blive dækket forsikringsmæssigt, hvis hun skulle få men af sparket. Af en eller anden grund blev det ikke til noget, men det fandt vi først ud af langt senere', siger Gerner Hansen.

Let at være bagklog

I dag fortryder Gerner Hansen, at han overlod det til forældrene selv at mødes.

'Hvis vi havde sat dem sammen her på skolen, var vi blevet underrettet med det samme, og vi kunne have skrevet de ting ned, som forældrene var blevet enige om. Men dengang troede jeg i min enfoldighed, at det ville være nok at bringe dem sammen', siger Gerner Hansen og fremhæver endnu en fordel ved at lade dem mødes på skolen.

'Begge par havde været på fremmed grund. Det ville de ikke være, hvis de havde mødtes hos den ene part'.

Skoleleder Finn Kofod mener, det er let at være bagklog.

'Vi var selvfølgelig ikke i tvivl om, at drengen var gået langt over stregen. Men det gik først op for os, hvor alvorlig sagen var, da pigen fik stillet sin diagnose tre dage senere', siger Finn Kofod, der talte flere gange med begge hold forældre. Men aldrig samtidig.

Gerner Hansen mener, at drengen var sluppet for retssagen, hvis hans forældre havde påtaget sig et erstatningsansvar.

'I retten forsvarede drengen sig med, at pigen havde mobbet ham igennem længere tid. Forældrene må have troet, at han kunne blive frikendt ud fra det, siden de alligevel ikke ville tage ansvaret', vurderer Gerner Hansen og tilføjer, at belæringen af drengen havde været den samme uden en retssag.

'To minutter efter at han havde sparket pigen, var han fuldt ud klar over, at han havde gjort noget utilladeligt', siger Gerner Hansen.

Retten idømte drengen 14 dages betinget hæfte med en prøvetid på et år. Trods dommen går begge elever stadig på skolen.

I gruppe sammen

I første omgang ville pigen skifte klasse, men da der kun er to spor på skolen, ville de alligevel være tæt på hinanden. Så det ønske fik hun ikke opfyldt.

'Vi syntes, det var vigtigt, at de blev konfronteret med hinanden', siger Gerner Hansen.

Sammen med Marianne Muusmann har han arbejdet på at få klassens sociale liv til at fungere bedre. De 16 elever har blandt andet talt om, hvordan de bør opføre sig over for hinanden. De har også snakket om, hvad de siger til deres forældre, når de vil have lov til noget. Derudover har de været på kursus i samtale i stedet for vold.

'Lige da pigen kom tilbage fra sin sygemelding, var hun omgivet af kold luft. Det hed sig, at hendes kæreste havde hyret et tæskehold fra Næstved til at tage sig af drengen. Vi var lige ved at hoppe på den, men det viste sig at være et rygte, som vi fik aflivet, da vi tog det op i klassen', fortæller Gerner Hansen.

I dag er drengen og pigen ikke de bedste venner. De er heller ikke uvenner. For tiden arbejder de i projektgruppe sammen - kun de to.

'Jeg tænkte naturligvis på, om det virkelig kunne gå. Men det gør det', siger Marianne Muusmann.

For en sikkerheds skyld ringede Gerner Hansen til pigens forældre og fortalte, at hun var i gruppe med drengen.

'Jeg ville sikre mig, at hun også synes, det er i orden, når hun snakker med forældrene om det', siger Gerner Hansen, der også har tæt kontakt til drengens forældre.

'Vi ser nødig, at han kommer galt af sted i prøvetiden', siger Gerner Hansen.

stan

Powered by Labrador CMS