Køn
0   437

Ene hane i kurven

28 af lærerne er kvinder, og der er kun én mandlig lærer på Bredebro Skole. Der er intet forskningsmæssigt belæg for at sige, at det går ud over elevernes læring, siger professor. Lærerne er ikke helt enige.

Garn i sirligt vundne nøgler fylder det meste af et bord, og i den godt besatte sofagruppe i hjørnet spises der salat, masser af salat, i det store frikvarter.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan kan lærerværelset på Bredebro Skole i Sønderjylland tage sig ud i et glimt.

Personalet er nemlig totalt domineret af kvindekønnet. 28 lærere er af hunkøn, og der er kun én mandlig lærer.

»Det er ikke godt, at fordelingen er sådan. Jeg har tidligere været 14 år på en skole med lige mange mænd og kvinder. Det gav en helt anden atmosfære«, siger Hanne F. Brodersen.

Det er hende med det hjemmeproducerede garn, der er udstillet til glæde for kollegerne.

Skolens kvindelige sløjdlærer, Helle Ulvhild Hansen, ser også manglen på mandlige kolleger som et problem.

»Der bliver for få aktivitetsmuligheder for drenge med så skæv en kønsfordeling. De har pedellen og den ene lærer, men det gennemsyrer skolen, at der mangler mænd at spejle sig i«, siger hun

Der er dog forskellige vurderinger. Helga Hymøller, der nyder et æble i sofagruppen, mener, at de kvindelige lærere tager højde for skævheden, så eleverne ikke mærker den, og skoleleder Gunnar Jensen tror ikke, at få mænd giver konkrete problemer.

»Uanset køn er der tale om professionelle lærere. Det er det vigtigste«, siger han.

Intet forskningsgrundlag for kønsdebat

Igennem de seneste årtier er der blevet stadig længere mellem mændene på danske lærerværelser. Tal for 2011 fra Danmarks Statistik viser, at kun omkring 31 procent af lærerne under 40 år er mænd.

Gang på gang har lignende resultater fået fagfolk, interesseorganisationer og medier til at sætte fokus på den faldende andel af mandlige lærere, og på at udviklingen er udtryk for et problem. Når mændene vender lærerfaget ryggen, vil det gå ud over eleverne. Særligt drengene, som vil komme til at mangle rollemodeller.

Den medfølgende debat har ofte været særdeles følelsesladet. Til gengæld har indlæggene sjældent henvist til konkrete forskningsresultater, som kunne påvise problemer ved den faldende andel af mandlige lærere. Og det er der en god grund til, fortæller Per Fibæk Laursen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Resultaterne, som skal underbygge bekymringen, er nemlig ikke lige sådan at finde.

»Forskningen om forholdet mellem lærernes køn og elevernes læring er ikke omfattende, men der er ikke meget, der tyder på, at lærerens køn spiller nogen stor rolle«, lyder det fra Per Fibæk Laursen.

Brug for en mandesnak

I sofagruppen på Bredebro Skoles lærerværelse kan de to lærere Tina Lagoni Panduro og Kira Borg dog nævne flere eksempler fra hverdagen, hvor manglen på mandlige undervisere har haft betydning både for eleverne og for lærerne.

»Nogle gange har drengene brug for en mandesnak. Ikke mindst i puberteten. Så bliver vi nødt til at trække på skolens mandlige pædagog Michael«, siger Kira Borg.

»Han tager også en snak med drengene, når vi har seksualundervisning i biologi«, siger Tina Lagoni Panduro.

Kvinder får skylden

De mandlige lærere er i høj kurs ude på lærerværelserne. Flere rundspørger viser, at lærerne gerne ser, at de får flere mandlige kolleger, både af sociale og af pædagogiske årsager.

Samtidig bliver det dalende antal mandlige lærere brugt i den offentlige debat som et eksempel på, at vi oplever en feminisering af folkeskolen. En feminisering, der marginaliserer drengene og sætter dem ud på et sidespor. Rent historisk er der sammenfald mellem drengenes faldende præstationsniveau og den stigende andel af kvinder, som underviser dem.

Netop dette kan ifølge Per Fibæk Laursen være den virkelige årsag til panikken over den faldende andel af lærere med y-kromosom.

»Den reelle baggrund for bekymringen kan simpelthen være, at drengene i mange henseender fungerer dårligere i skolen end pigerne. Man leder efter en forklaring på drengenes problemer, og så er det nærliggende at sige, at det må være, fordi de fleste af lærerne er kvinder. Men der behøver ikke nødvendigvis at være en årsagssammenhæng. Debatten bygger på reelle tal, men sammenhængen er spekulation«, siger Per Fibæk Laursen.

Undersøgelser viser, at det kan gavne drengenes udbytte af undervisningen, at der er mere bevægelse, flere praktiske aktiviteter og øget brug af teknologi. Men den viden behøver man ikke være mandlig lærer for at udnytte, påpeger han.

»Fnidder«

Tina Lagoni Panduro fra Bredebro Skole kan dog ikke genkende Per Fibæk Laursens udlægning.

»Det handler ikke om, at vi mangler en forklaring. Det siger sig selv, at det betyder noget både for lærernes indbyrdes samarbejde, at vi kun samarbejder med kønsfæller, og for eleverne, at de kun møder det ene køn. Men det er svært for forskningen at måle betydningen af de indbyrdes relationer på en skole«.

De kvindelige lærere på skolen er altså enige om, at fraværet af mandlige kolleger får betydning for både lærere og elever.

Men hvad siger den ene mand blandt lærerne, Christoph List Petersen?

»Det kan mærkes i det daglige. Møder både i team og i udvalg er præget af en kvindelig tilgang. Du kan kalde det 'fnidder'. Helt konkret savner jeg nogle mandlige kolleger til at være med til at løfte vores it-aktiviteter«.

Ifølge tillidsrepræsentant på Bredebro Skole, Jonna Vorting, har skolens bestyrelse aldrig tillagt balance mellem kønnene større betydning ved ansættelser. Den skæve kønsfordeling er desuden opstået ved, at tre skoler er blevet lagt sammen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ