I en annonce i de lokale aviser i Slagelse kunne man her i foråret se Eggerslevmagle Skole reklamere med, at skolen blandt andet har en international klasse og en sportsklasse.

Det er så vidt vides første gang, en folkeskole bruger penge på at reklamere for at få elever. Det nye initiativ skyldes, at kommunen har indført det taxametersystem, der skaber så store problemer i resten af uddannelsessektoren.

I stedet for at pengene tildeles skolerne efter antallet af klasser, får hver elev et antal kroner med. Det betyder, at kun en klasse på 23-24 elever giver mulighed for at undervise i det vejledende timetal. Mens en årgang på for eksempel 34 giver pædagogiske og økonomiske problemer, som det kan ses af artiklen inde i dette blad.

Hvem skal beskytte folkeskolen mod på den måde at blive konjunktur- og konkurrenceramt, hvis den fortsat skal være hjørnesten i vores sammenhængskraft, fremtid og demokrati?

Det er som at se en amerikansk serie, hvor politiet spiller »good cop, bad cop«, hvis man kigger på henholdsvis de kommunale budgetter og årets finanslovsforslag.

Den sympatiske først. Finanslovsforslaget fik godt nok ikke plads til den lovede ordning med to lærere i de små klasser. Og flere af forslagene er genudsendelser af den tidligere regerings ideer. For eksempel satsningen på it og 42 millioner til 14 tosprogede skoler.

Men der er også solide aftryk af den nye regering. De 42 millioner er nu ikke længere betinget af testresultater. Det er også fint, at der kommer en længe tiltrængt samlet forskningsmæssig satsning på specialundervisning til seks millioner om året, og at der er sat midler af til forsøg i skolen. Dermed bliver det muligt at sætte ny udvikling i gang, uden at initiativerne behøver gå på grund i kredsen omkring folkeskoleforliget.

Men »bad cop« fylder meget mere.

254 millioner kroner har kommunerne planlagt at spare i 2012, viser DLF's budget­undersøgelse. Tallets størrelse illustreres af, at regeringen lægger op til en reserve til initiativer i forbindelse med et folkeskoleudspil på 153 millioner i 2012.

De kommunale budgetter betyder, at lærerne, forældrene og eleverne vil opleve kraftige besparelser, som langt vil overskygge initiativerne i finansloven. Igen.

For hvad hjælper det, at skolen kan søge en pulje til it, når it-vejlederen dårligt har tid til at skrive ansøgningen og implementere projektet, og der ikke er penge til at efteruddanne lærerne?

For der er sparet næsten 3.000 lærerstillinger væk, og de fleste steder er budgetterne barberet helt ind til benet. Resultaterne er velkendte for de fleste, som læser denne leder.

Skal undervisningsministeren for alvor gøre en forskel for folkeskolen, skal hun tilkæmpe sig en plads i slagsmålet om rammerne for skolen. Ikke dér, hvor man sætter plaster på bagefter.