Bogen er skrevet til lærerstuderende og til lærere i efter- og videreuddannelsen. Hensigten er at få forskningsresultater frem til praktikerne. Hurtigt - før forskningsresultaterne forældes. Og derfor er der arbejdet meget med sproget, så læsningen ikke bestandigt bremses af ord og begreber, som læseren ikke forstår. Og det er lykkedes.

Hvis jeg skal fremhæve denne bog for en enkelt ting, så skal det være for selve den sproglige form. Det er sjældent at møde et værk, der indvier læseren i forskningsresultater på en så legende let måde som her! Det er værd at efterstræbe.

Bogen er redigeret af Ivar Bråten, der har samlet og redigeret artikler af forskellige forfattere - alle om læseforståelse. Der indføres bredt i læseforståelse: Med fokus på læseforståelsens historie, tekstens betydning for læseforståelsen, sprog og læseforståelse i et børneudviklingsperspektiv, læseforståelse for tosprogede børn, læseforståelse af multiple tekster og digitale tekster.

De tre kapitler, jeg særligt vil fremhæve, fokuserer på læseforståelsens komponenter, vanskeligheder og tiltag, af Ivar Bråten. På specielt dygtige læreres læseundervisning, af Øistein Anmarkrud. Og på eksplicit undervisning i læseforståelse, af Rune Andreassen.

Bråten peger på de forhold ved læseren (ikke teksten), som har størst betydning for læseforståelsen. Det er færdighed i ordafkodning, mundtligt sprog, kognitive forudsætninger, forforståelse, viden om skriftsprog, håndtering af læseforståelsesstrategier og motivation for læsning.

Han redegør derefter for, hvilken betydning hver enkelt komponent har for læseforståelsen, samt hvilke konsekvenser det kan have for forståelsen, når læseren har problemer på et eller flere af disse områder - og hvad man pædagogisk kan gøre for at overvinde disse problemer. Det primære fokus her er læserens rolle i læseforståelsesprocessen (hvad foretager læseren sig under læsningen?). Det sekundære fokus er undervisningen (hvordan kan man tilpasse undervisningen til de elever, der mangler noget af den kompetence, de har brug for for at forstå det, de læser?).

Det er enkelt, klart og til at håndtere.

Øistein Anmarkrud fortæller, hvad særligt god læseundervisning i 1., 4. og 9. klasse er. Kapitlet er konkret og instruktivt. Vi ser ind i klasselokalet til en lærer på hvert af de tre klassetrin og får indblik i, hvad de præcis gør. Hvis man gerne vil praktisere særligt god læseundervisning, er det bare at læse med og så i gang selv.

Anmarkrud gennemgår tre forskellige metoder til undervisning i læseforståelse, som forskningen har dokumenteret er effektive (reciprok undervisning, transaktionel undervisning, begrebsorienteret læseundervisning). Han udleder så fem retningslinjer for god undervisning i læseforståelse. Også her er der meget konkrete anvisninger på, hvad man gør, hvis man gerne vil efterligne.

Lærere og lærerstuderende bør læse bogen. Det bør de.