Kirsten Birkving synes det er vigtigt, at modersmålsundervisning ikke bare er en ret, men bunder i faglighed

Skolerådet: Vi skal have forsøg med modersmåls-undervisning

Modersmålsundervisning synes at have en effekt på elevernes kompetencer, viser en ny undersøgelse bestilt af Skolerådet. Men indikatorerene er for svage, mener Kirsten Birkving fra Skolerådets formandskab. Hun anbefaler, at man starter forsøg med obligatorisk modersmålsundervisning i Danmark.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"I Sverige er modersmålsundervisningen frivillig. Så man kunne godt forestille sig, at det er de resursestærke elever, som i forvejen har et stærkt sprog, der får undervisning. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan modersmålsundervisningen ville påvirke de svage elever, som virkelig har brug for støtte", siger Kirsten Birkving

Hun er skoleleder på Kokkedal Skole, som har 30 procent tosprogede fra 20 forskellige lande.

"Det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan modersmålsundervisning kan hjælpe. Man kunne lave kontrollerede forsøg med for eksempel fem frivillige skoler, som man fulgte. Rapporten efterlader jo mange spørgsmål, og for mig er det meget vigtigt, at vi bruger pengene der, hvor behovet er størst", siger hun til folkeskolen.dk.

Modersmålsundervisning skal baseres på fagligheden

Holdningen til de tosprogede er anderledes i Sverige end i Danmark, viser rapporten

"Vi kan lære af svenskerne at se tosprogethed som en selvfølgelighed og ikke som en belastning. Ligesom vi gør med elever fra andre EU-lande, hvor vi tilbyder dem modersmålsundervisning. Men det er en samfundsmæssig ting, som også bunder i en skinger debat herhjemme. Det, jeg mener, vi skal gøre, er at forske i effekten, så vi ikke behøver at diskutere, om modersmålsundervisning er en ret man har, men noget vi tilbyder, fordi vi ved, at det virker. Det skal begrundes i faglighed, ikke i etnicitet".

Høj koncentration af tosprogede skal løses pædagogisk

Elevernes matematikresultater er dårligere på skoler, hvor der er over 60 procent tosprogede, og hvor mange elever har uddannelsesfjern baggrund, viser rapporten. Det bekræfter tidligere undersøgelser, og der er ingen forskel mellem Danmark og Sverige her.

Men det betyder ikke, at man skal tvangssprede eleverne, mener Kirsten Birkving.

"Det er meget bekymrende overordnet at sige, at der er frit skolevalg - men ikke for nogle. Samtidig kan man stå med lokale problemer, som gør, at vi er nødt til at være meget skarpe på, hvad der er godt for den enkelte. Vi må ikke skabe automatik på det her, men vi skal være parate til at rykke, hvis der er noget, der hiver alle ned. Men jeg tror klart, at man skal satse på at løse det pædagogisk", siger hun. 

Læs mere

Læs hele AKF-rapporten om undervisning af tosprogede