Plads til jul

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er julehyggen ved at indfinde sig rundt omkring i de små klasselokaler? Duften af gran, opbyggelige julehistorier, julesange og julelege? I børnehaveklasserne er den uden tvivl, men mon ikke omfanget af juleaktiviteter falder jævnt, som eleverne bliver ældre.

Jeg kan huske, da jeg som nyuddannet insisterede på at matematikundervise en 1. klasse udelukkende efter »Jul på slottet« fra tv i hele december. I denne julekalender skal landet betale fjenderne kongens vægt i guld, så vi vejede os selv og alle mulige andre ting og lærte om gram og kilo. Julekalenderens nisser synger bagesange, så vi bagte pebernødder og lærte om deciliter, gram og grader og lavede derefter plus- og minusstykker med føromtalte pebernødder. Min danskkollega var heldigvis med på ideen, så »Jul på slottet« blev også udgangspunkt for højtlæsning, læseundervisning og procesorienteret skrivning - prinsessens breve, kongens krigstegninger, nisseopskrifter og andre oplagte ideer med indbygget undervisningsdifferentiering og praktisk-musiske vinkler. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men i de små klasser er der ingen undskyldning for ikke at komme børnene i møde og tænke de faglige aktiviteter ind i nogle hyggelige julerammer.

For fagligt skal det jo være at gå i skole, til hverdag og fest. Da jeg selv gik i skole, var juleelementerne ikke nødvendigvis præget af faglighed. Det var traditioner for traditionernes skyld med hyggeligt socialt samvær som eneste mål. Vores matematiklærer omdannede hvert år en tredjedel af tavlen til et kridttegnet snelandskab med kælkende og legende nisser omkranset af en tegnet granguirlande med 24 stearinlys. Hver dag skulle en af os op og tegne en flamme på et af stearinlysene. Helt op til 9. klasse overtalte vi ham til at tegne nisselandskabet med lysene til os, og selvom han indvendte, at vi bare var ude på at narre os til nogle fritimer (det tager mindst tre lektioner at tegne et ordentligt nisselandskab), så tegnede han godmodigt, og den dag i dag kan jeg genkalde mig stemningen af en 9. klasse, der sidder og hyggesnakker og hører radio, kåde over de tilkæmpede fritimer og inderst inde lidt rørt over, at han holdt så meget af os, at han stadig gad tegne nisser på tavlen til os, selv om vi for længst var blevet for store til den slags. Den virkelige verden med dens krav om ansvar og selvstændighed rykkede ubønhørligt nærmere, så vi nød den sidste rest af tryghed og omsorg fra vores gamle lærer med nisselandskabet.

Var den mon gået i dag? Er tryghed og omsorg folkeskolens opgave? Hvor mange vigtige læringsminutter brugte vi mon på at sidde og se et nisselandskab tage form og individuelt tegne kridtflammer på tavlen - sammenlagt på ni år? Hvordan kan disse nisselandskaber passes ind i årsplaner og elevhandleplaner, hvordan kan deres effekt dokumenteres?

Det gælder vist om at være kreativ. Ord som »fortrolighed med dansk kultur og historie«, »udvikling af interpersonelle kompetencer og emotionel intelligens« og lignende flotte ord må presses ind i de overordnede mål. Gør plads til roen, hyggestunderne, traditionerne, pebernødderne og eventyrene i både de små og store klasser. Om nogle år kan vi måske dokumentere, at i disse børns fortravlede og effektive liv var julestunderne nogle af de vigtigste, erindringsværdige stunder i hele skoletiden.

Asla Fomsgaard Adrian er lærer

»Gør plads til roen, hyggestunderne, ­traditionerne, pebernødderne og eventyrene i både de små og store klasser«
Powered by Labrador CMS