Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.980 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.351 følger) Se alle medlemmer

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

(6.213 følger) Se alle medlemmer
Lærer til lærer
1   581

BYEN SOM LÆRINGSRUM

Byvandring som undervisningsform. Nogle retningslinjer og råd. PRAKTISK EKSEMPEL: Manus til byvandring for 8 eller 9 kl. i København City og på Nørrebro - med en tur med tema i Rettigheder, Danmarks Historie og byens geografi, med et par tråde til litteratur.

Rettigheder i det åbne.

Byvandringen er en udfordrende og udbytterig undervisningsform. Det kræver beslutsomhed og situationsfornemmelse for læreren, og et øje for de særlige muligheder virkeligheden giver. Det kræver også at vriste en dag fri fra det sædvanlige skema, men det er en anden historie.
Som eksempel bruger jeg en vandring i Københavns Indre by og på NørrebroDen blev gennemført fire gange i løbet af en temauge, og havde fokus på rettigheder, med den målsætning ”at eleverne ud fra børnekonventionen forholder sig til børns forhold i andre lande, kulturer og tider.” Den blev overstået på 3 timer fra Nørreport til Nørrebro, inkl frokost. Og jeg kunne alle dage godt have brugt 10 minutter ekstra.
WORK IN PROGRESS: Artiklen opdateres med flere illustrationer og litteratur. Send kommetarer og relevante links, god litteratur til paul@hartvigson.dk,. Læs artikel om Byvandring som Undervisningsform på www.hartvigson.dk, eller i Geografisk Orientering april 2011. Se flere udkast til ture på www.byvandring.nu/skole.

DE MANGE SPOR
Verden er et sammensat sted. Byvandringer egner sig til tværfaglig formidling, hvor man på skift fokuserer på forskellige tematiske og faglige spor. Det giver også mulighed for at flere faglærere kan dele formidlingen.
Turens tema var rettigheder, der er trinmål for både historie og samfundsfag. Fagligt havde vandringen et historisk hovedspor, der fokuserede på Danmark fra år ca. 1800, og overgang fra stændersamfund til retsstat, illustreret gennem byen.
Ud over det var et geografisk spor, der handler om byers udvikling, deres funktioner, infrastruktur og opbygning – igen med København som konkret eksempel. Spørgsmål om kulsviere og kolera trække tråde til naturfag som fysik og biologi.
Et tredje spor kan aktiveres omkring Dansk. På ruten kan krydse HC Andersens, Søren Kierkegaards, Herman Bangs, Dan Turells og Natasja Saads fodspor. Et beslægtet spor er det æstetiske. Byens indretning og udformning, udtrykt i arkitektur, skulpturer og skilte.

TEKNIK OG TIPS
RUTE OG RYTME
En hastighed på 1 km/t giver god tid til forklaringer og diskussioner. I byens sammenhæng er 2km/t mit anslåede maksimum i et byområde. Når du planlægger, så tænk i rytme og variation i bevægelser, forklaringer og opgaver.

KAOS OG KONTROL
Verden er påtrængende og udfordrende for de unges opmærksomhed. Italesæt forstyrrelser og gener. ”Det larmer ret meget her – men se lige dét her” eller ”Der kommer en bil; her om formiddagen kan man bruge gågaderne til at bringe varer ud”.
Du skal have sanserne med dig og finde gode positioner, i forhold til sol og skygge, lys, fodgængere. Nogen gange er der ét sted der er godt til at observere, men man må flytte sig for at forklare.
Når I går, hold øje bagud og sørg for der er en pålidelig bagtrop, så der ikke er nogen der fortaber sig. Du kan pace en gruppe op til en VIS grad, men så heller ikke mere.

RUMMETS EROBRING
Vandringen er bygget op om en række fortællerum, der er egnet til at belyse turens temaer. Nogle er udgjort af et enkelt stop. I andre tilfælde kan man skifte position inden for samme rum. Det skaber dynamik, og kan markere skift af temaer. Vær altid opmærksom på hvad eleverne kan se – så ofte skal du stå med ryggen til det du taler om (det har du garanteret prøvet før).
Som lærer skal du definere undervisningsrummet med stemme og gestik. Få klassen samlet når du formidler præcis information. Men giv lov til en mereafslappet opstilling når der skal reflekteres og diskuteres Lad eleverne finde sig til rette i omgivelserne, det vil give en bedre koncentration til slut. Nogle gange skal der være plads til at sidde ned.

TIDENS BEHERSKELSE
Byen taler for sig selv, til alle sanser. Lad den komme til orde, og spar på dine egne ord, hvis du kan. Tag tid på dine egne forklaringer, så du får en god timing.
Der skal være tid til diskussioner, til det uventede, og til en rolig afslutning på turen, og derfor skal du begrænse dig, selvom der virkelig er meegt at tage fat i. Byvandringen er en sjælden lejlighed. Så få understreget alle de vigtige pointer der står stærkere i byens kontekst. Men tal ikke ud af tangenter, eller brug tid på noget, som du kan tage op i klasseværelset to dage efter.


EKSEMPEL: RETTIGHEDER I DET ÅBNE

TEMAET I DANSK KONTEKST
I dansk sammenhæng indtræder et vigtigt skift med indførelsen af demokrati i 1849. I årtiet efter blev Københavns volde opgivet. Det var to udviklinger med vidtrækkende betydning, men vejen frem til vore dages by og vore dages rettigheder var en lang og sej. Turen bruger kontrasten mellem det moderne og det gamle. Spørgsmålet om magt og ret bliver en målestok og et tilbagevendende tema.
Turen er bygget op med 13 fortællerum, med eller uden positionsskift. De er beskrevet punktvis med temaer, aktiviteter osv. Hvor der står BAGGRUND bliver der introduceret en vinkel i et fortællerum som efterfølgende kan foldes ud under vandringen. Der er lagt nogle LINKS in, primært til sider med gode kildehenvisninger.

BYVANDRING MED 14 SCENER PÅ 4 AKTER.
RUTEGENNEMGANG

START: Klassen ankommer Nørreport Station med Metro eller S-tog, og krydser Nørre Voldgade.

FØRSTE AKT: DEN GAMLE BY OG DET TRADITIONELLE SAMFUND
De først par stop i Københavns Indre by fokuserer på en tid med et patriarkalsk system under enevælden, hvor individuelle rettigheder ikke var normen. Man kan bruge HC Andersen som figur på denne del af turen. Han kom til København i 1819, og gennemlevede tiden med dens mage ændringer frem til 1875.

1 ÅBNINGEN AF FIOLSTRÆDE
Kort introduktion. Og orientering af de unge. Turens forløb og rammer ridses op.
- Nørreport som Danmarks travleste station, byens infrastruktur med biltraffik på voldgaderne omkring indre by.
- Det gamle Nørreport. Byen var lukket inde indtil 1857. De nuværende omfartsveje er netop anlagt på det gamle voldområde.
- Introduktionen skal markere at den egentlige undervisning starter, og spore klassen ind på byens kontekst.
Pladsen lå inden for den ældste Nørreport (indtil 1680) og havde navnet Skidentorv, for her bortskaffede folk deres affald, helst uden portvagten så det. Et pænere navn er Æggetorvet, for her blev solgt levende høns og æg frem til 1830'erne.

2 ROSENGÅRDEN
En stille gågade med især 3 etagers huse fra 1700-tallet og en broget historie.
- DISKUSSION Hvad er rettigheder. Hvilke rettigheder havde folk i gamle dage. På enevældens tid man fx. ikke bevægefrihed på grund af voldene.
- Spørgsmål til videre: Hvordan kan man se at det er en gammel gade?Øvelse: Langsom vandring ned ad gaden med observation. Stop. Snak om byens udseende. Husenes størrelse, dekorationer og stiltræk.
- I det tidligste København var Rosengården navnet på et ubebygget område tilholdssted for hjemløse og andre ikke-borgere. Her var fest, druk og slåskampe. Borgerne og alle i deres husholdning havde ret til at være i byen. Landstrygere havde ingen rettigheder.
- BAGGRUND: Det patriarkalske system, hvor husholdningen var den bærende enhed og individuelle rettigheder ikke eksisterede. En ung der blev lærling indtrådte i mesterens husstanden. Husfaderen havde revselsesret over alle medlemmer i husstanden, og i demokratiets første tid – helt frem til 1915 - stemte han på vegne af hele husstanden.
- DANSKSPORET Rosengården nr. 9 Mindetavle over Peter Klæstrup
(1820-82) med hans karikatur af Søren Kierkegaard. Klæstrup illustrede især livet i København. Se artikel med hans billeder: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn

3 KULTORVET
Det er et stort åbent torv med meget passage. Det egner sig til flere positionsskift undervejs.
- Kultorvet har sit navn fra handelen med trækul fremstillet af kulsviere på landet. Byens energiforsyning, byen som indkøbssted.
- Kulsviere – fattige på landet, refleksion over børns rolle or forhold hos kulsvierne.
- LINK: Eskildstrup Kulsvierlaug med opbygning af kulmiler og tekst om kulsviernes historie. http://kulsvier.dk/index.php?page=kulmile
- Diskussion. Børns og unges arbejde, ud fra elevernes egne erfaringer. Hvad er reglerne i dag?
- LINK til reglerne fra borger.dk https://www.borger.dk/Emner/til-unge/i-fritiden/Sider/fritidsjob.aspx?
- København i starten af 1800-tallet. Husholdninger, deres størrelse, hvem tilhører dem. Hvad var børnenes arbejdsopgaver. (fx. hente kul, arbejde i familiens værksted, passe syge gamle, komme i huset hos andre).
- Gik børnene i skole? Skolerne i byen, Skoleloven 1814. Er det en ret eller pligt at modtage undervisning.
- BAGGRUND. Første lov om at børn skulle kunne læse var fra 1736, hvor Chr. VI ville have det indført for at de unge kunne blive frelst. Det var også krævet for at kunne få fæste på en gård. Det er nogle årsager der udspringer af enevældens patriarkalske samfund, men som viser sig at støtte demokratiets udvikling på længere sigt.
- Udgang. Telefonkiosken fra 1896. Det stammer fra en tid efter den gamle, lukkede by, og kan bruges til at give historisk perspektiv. Der var også tilknyttet buddrenge til telefonkioskerne. Bemærk de flotte træudskæringer på kiosken (bl.a. dyrekredsens tegn) http://da.wikipedia.org/wiki/Telefonkiosk
-

4 NØRREPORT
Repetition og orientering. Klassen forlader den Indre By og temaet om det gamle samfund lige hvor porten lå fra 1680. Byens opbygning med voldgader og infrastruktur.

ANDEN AKT: MODERNE GENNEMBRUD
Turen går gennem voldkvarteret – mellem de gamle volde og Søerne. Det er præget af pompøse facader fra 1870’erne, og de nye torvehaller. Her samler vi op på temaer om familie, skole, arbejde, og byens udformning.

5 ISRAELS PLADS
Her lå Københavns Grønttorv indtil 1958.
- De nye Torvehaller, indviet 2011. Vandring igennem hallerne, sanseindtryk.
- Beskrivelse af Grønttorvet da deres bedsteforældre var børn. (Hvor gamle er deres bedsteforældre? Arbejdede deres bedsteforældre som børn?). Hvilket arbejde var der for børn på Grønttorvet ca. 1950, hvordan ville det gå sammen med skolegang.
- Udgang: Kvarteret er fra 1870’erne, konditorarkitektur / historicisme, stuk.
- Israels Plads fik sit nuværende navn i 1968, på 25-året for jødeaktionen i oktober 1943. (Denne begivenhed er del af folkeskolens Historiekanon, og kan også bruges ifht. rettighedstemaet. I 2009 fremsatte Enhedslisten i København forslag om at halvdelen af pladsen skulle omdøbes til Palæstinas Plads: http://politiken.dk/politik/ECE633176/israels-plads-skal-ogsaa-hedde-palaestinas-plads/)

6 VAISENHUSET

- Udpeg bygningen fra hjørnet af Vendersgade og Nørre Farimagsgade. Hvad betyder ordet ”Vaisenhus”.
- Baggrund: Skolens historie fra egen hjemmeside: http://www.vajsenhuset.dk/vajsenhusets_historie
- Gå lidt op ad Vendersgade, væk fra Farimagsgade, snak om forældreløse børn. Hvor kommer de fra? Hvis faderen er en dreng der stikker af. Eller en tjenestepige bliver gravid med en mand i huset. Hvad er så hendes rettigheder? Ifølge børnekonventionen har alle ret til et familieliv, men hvordan så det ud for de forældreløse i 1700 og 1800-tallet
- I forbindelse med retten til familieliv kan man også diskutere tvangsfjernelse af børn.
- DANSKSPORET: Første paragraf af Herman Bangs roman Stuk beskriver en køretur ned af Farimagsgade og så til højre ad Frederiksborggade. http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=91&p_sidenr=9

7 FINT SKAL DET VÆRE
Overvejelse af Søtorvets æstetiske udtryk kan bruges til at orientere eleverne i byen, før turen kommer ind på Nørrebro.
- DISKUSSION. Om byens indretning. Ved Søtorvet ligger et par granvoksne flodguder, Nilen og Tiberen, henslængt i bronze – reproduktioner af antikke statuer. De imposante bygninger overfor viser inspirationen fra Paris, og med den elegante Dronning Louises Bro bidrager til indtrykket. Hvad vil man gerne vise ved at indrette byen på denne måde? Givetvis at København havde sprængt den gamle bys rammer og var blevet en moderne international by. Da Søtorvet opstod havde Nørrebro allerede eksisteret i 20 år som slumkvarter. I de nye tider bliver det gradvist mere almindeligt at rige og fattige bor i forskellige kvarterer. Den tendens er meget mere fremherskende i vore dage.
- LINK http://en.wikipedia.org/wiki/Søtorvet,_Copenhagen. (på engelsk, da her er kildehenvisninger).
- GEOGRAFISPOR: Cykeltælleren. Der passerer hvert år over 4 millioner cykler forbi standeren på vej over mod Nørrebro hver dag. Læg mærke til hvordan Nørrebrogade er trafiksaneret i stræk. Det er også et eksempel på, hvordan byen indrettes.

TREDJE AKT: IND PÅ NØRREBRO
Nørrebro opstod som arbejderkvarter på bare 10 år. Her var dårlige boliger og usunde forhold, og det blev hurtigt et rødt kvarter. I dag er det både smart og slummet, multikulturelt, sejt og skræmmende. Der er hyppige skift i byrummet, som er udtryk for en dramatisk historie.
LINK TIL BYDELENS HISTORIE: Nørrebro Lokalhistorisk Forening og Arkiv: http://noerrebrolokalhistorie.dk/historie.php

8 BAGGÅRDSMILJØ:
Gå ind fra Nørrebrogade 14. Her kan man få et billede af leveforholdene i brokvarteret.
- I dag er der meget lidt beboelse her, bl.a. er baghuset i anden baggård nu brugt af bl.a. Familieskolen. Tal til de unges forestillingsevne, om familiestørrelser, skrald, rotter, børnedødelighed, og at bo op ad baggårdsindustri. Kontrasten til det foregående stop ved Søtorvet er markant.
- I 1853 brød kolera ud i København, hvor 4800 mennesker døde – 3-4% af befolkningen. Smitten spredtes via drikkevand i gamle og overbelastede rør, og på grund af dårlig renovation.

9 RAVNSBORGGADE
Fra hjørnet af Ravnsborgsgade og Nørrebrogade kan man fortælle om Nørrebro som et kvarter med meget oprør, fra Slaget på Fælleden i 1872, frem til uroligheder i elevernes erindring.
- Den lave bygning med Fakta er et eksempel. Her lå varehuset Bulldog, der blev brændt ned under Folkestrejken i 1944. Tyskernes trussel om at henrette sabotører førte til protester, hvilket igen ledte til tysk udgangsforbud. Dette udløse så Folkestrejken, hvor Nørrebro i nogle dage var i oprør. Der blev sat ild til varehuset der havde en tyskvenlig ejer, og bygningen blev plyndret. Det var lige før brandvæsenet ikke fik lov til at slukke branden.
- Diskussion: Kan eleverne redegøre for Danmarks besættelse? Hvilke rettigheder på spil her – bl.a. bevægelsesfrihed (spærretid) og retten til liv. Frihedskæmpere, blev anset som terrorister af tyskerne og af nogle danske myndigheder. De var ikke garanteret samme behandling som almindelige krigsfanger, da de ikke bar uniform.

10 FROKOST
Jeg an anbefale King of Kebab Pizza and Grill der har god plads,l frokosttilbud med bl.a. pitabrød til 15 kr, og man også kan spise medbragt mad.

11 BLÅGÅRDS PLADS.
Blågårdsgade er hovedgaden i den Sorte Firkant, et overbebygget og berygtet kvarter, der opstod i 1850’erne, og bestod frem til saneringen i 1970’erne.
- DANSKSPORET: Dan Turell skriver ”Som jeg gå igennem Blågårdsgade / tænker jeg på de talløse ekspeditioner efter stof / dengang det her var stof-kvarteret / alle pusherne i døråbningerne / med sagerne i skoene eller skjult bag mørnede trappetrin / alle de halvrådne lejligheder der pludselig blev stendynger / slumstormende folk der var væk fra den ene dag til den anden / uden et ord og et farvel / disse stabler af gamle aviser i baggården og opgangene / som skabt til at sætte ild i / en pyromans paradis / og lugten af junk petroleum og frikadeller - ” (Rhapsodi gennem Byens Gader, 3D digte, 1977)
- Gaden startede som en allé i slotsparken til Blågårds Slot, der blev opført af Frederik IV’s bror Prins Carl, i brud på alle regler. Så tæt på byens volde måtte man nemlig kun bygge en etagers bygninger i træ. I en af gårdene kan man se konturen af det gamle slot fra 1704 indlagt med brosten i græsset (markeret X på kortet).

Gaden fører frem til Blågårds Plads, det er kvarterets hjerte. Pladsens forsænkede midte er center for koncerter, fester osv, o9g om vinteren er der skøjtebane.
- Frem til år 1900 lå der et jernstøberi der hvor Blågårds Plads findes i dag. En forklaring på kvarterets øgenavn, er at soden og asken fra skorstenene dalede ned over alt i området. I 1913 lavede Kai Nielsens skulpturerne der omgiver pladsen af krogede, muskuløse figurer af det arbejdende folk, inspireret af områdets beboere.
- ØVELSE. Hvilke håndværk og aktiviteter kan man se? Hvad udtrykker figurerne? Muskuløse, men også tynget ned af et hårdt liv. Hvad udtrykker værket? Hvorfor var det kontroversielt i sin samtid? Hvad betyder det at kunsten omgiver pladsen, i stet for at stå på pladsens midte? Hvad betyder den måde børnene ar afbildet på?
- Med udgangspunkt i børnene i kunsten. Det var svære forhold for børn i kvarteret . En anden forklaring på navnet Den Sorte Firkant var, at politiet markerede anmeldelser af udsatte børn og husspektakler på deres kort med en nål med sort hoved. Dette område af Nørrebro var så helt sort. Forbrydelser blev markeretmedandre farver. Betød det så at ingen andre forbrydelser blev anmeldt, fordi folk ikke stolede på politiet?
- Bygningerne omkring pladsen er nyere. Nordøstsiden med kirken er fra ca. år 1900. De nyere bygninger på to af siderne i vestlig retning er fra 1980’erne, bygget efter saneringen, hvor 45% af bygningsmassen blev revet ned. En tredje forklaring på kvarterets navn er at kommunen markerede nedrivningsegnede ejendomme med en mørk farve på sine planer.
Jeg synes det er sjovt at give tre forskellige forklaringer på det samme fænomen. Flertydigheden er et retorisk redskab, der kan bruges til anledning til at uddybe et emne. Forlad pladsen gennem portalerne th. ved hjørnet af Todesgade.

FJERDE AKT: AKTUELLE KONFLIKTER OG ASSISTENS KIRKEGÅRD
Den sidste del af ruten kommer gennem et område, der er præget af 1970’ernes sanering og de konflikter den afstedkom. Der er lagt op til en afsluttende diskussion om rettigheder i praksis og i konflikt med hinanden. De sidste stop bringer historien op til vore dag, og rejser nogle aktuelle spørgsmål om rettigheder. Dermed skal eleverne styrkes i deres bevidsthed som historisk forankrede individer.
BAGGRUND: I mange år var saneringen af Nørrebro et ideelt mål for socialdemokraterne i København. Men først da bolignøden var afhjulpet i 1950’erne begyndte alvorlige byfornyelser, og da processen kom til Nørrebro, medførte den stor folkelig modstand. Den blev gennemført ovenfra på en teknokratisk måde. Kvarterets beboere mente de havde ret til medbestemmelse over deres kvarter, ofte på en måde der udfordrede den private ejendomsret.

12 BYGGEREN OG FOLKETS PARK
Det er et område, hvor man kan se hvor meget saneringen tuÿndede ud, og gav plads til nye typer huse og nye byrum. Kun få af de oprindelige ejendomme er fx. tilbage ved Stengade.
- VED BEBOERHAVER Byggelegepladsen Byggeren blev indrettet 1973 af lokale forældre på en tomt. Kommunen accepterede som sådan, da det viste sig umuligt at få grunden bebygget. Efter 7 år er der fundet en bygherre, og kravet om rydning af grunden medfører konfrontationer mellem lokale og kommunen, og især politiet gennem foråret 1980. Som en art kompromis blev en større del af grunden udlagt som beboerhaver for folk i det Almennyttige byggeri.

- POSTIONSSKIFT Fra fodgængerovergangen på hjørnet ved Stengade kan man se ned mod Korsgade, hvor den besatte ejendom Allotria lå. BZ’erne hang banneret ud med ”Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås”. Da politiet fik hejst en container op og borede sig gennem muren i 4 sal, var de unge forsvundet gennem en tunnel de selv havde gravet under gaden.

- POSITIONSSKIFT. Folkets Park er bevaret som park, efter langtrukne forhandlinger mellem Kommune og beboere. Parken blev renoveret i 2008, i samarbejde mellem kommunens arkitekter og brugere.

- DISKUSSION: EJENDOMSRET OG BRUGSRET. Hvad er der på spil i konflikter som de nævnte, og konflikten omkring Ungdomshuset, der blev ryddet i Marts 2007. Få de unge til at sætte sig ind i de forskellige parters synspunkter, og spil Djævelens Advokat, hvis de er for enige.
- DE FREDSLØSE. Ved hjørnet af Prins Jørgens Gade og Stengade ligger et herberg for hjemløse. Parken bruges af forskellige hjemløse, grønlandske, østeuropæere og afrikanere. For tiden gemmer de hjemløse deres ejendele i sorte plastsække i træerne.
- Hvad er de hjemløses rettigheder? Rettighederne er faktisk forskellige ud fra om det er dansker (eller grønlændere), EU-borgere eller ikke-EU-borger. I foråret 2011ville man lave en klinik for hjemløse på Vesterbro, så illegalt indvandrede hjemløse kunne blive lægebehandlet. Nogle politikere ytrede at de hjemløse så skulle arresteres og sendes ud af landet. Dette refererer tilbage til landstrygerneder opholde sig i Rosengården i middelalderen (Fortællerum 2).
- LINK: Artikel fra Projekt Udenfor om udenlandske hjemløse: http://www.udenfor.dk/dk/Menu/Nyheder/De+nye+fremmede

13 ASSISTENS KIRKEGÅRD
Det er stadig det største grønne område på Nørrebro. For 1000 år siden var det nærmest det eneste. Det meste er nu park, og kun midterområdet er aktiv lokalkirkegård.
Hvis du har refereret til HC Andersen i Indre By, er det oplagt at gå om hans gravsted.
Jeg vil slutte turen ved Natasja Saads gravsted (død 2007), hvor mange fans lægger gaver og tænder lys. Nogle unge vil kende hende fra sange som Giv Mig Danmark Tilbage osv. Det er en figur mange husker. Dødeligheden giver både en god afslutning og en historisk forankring for eleverne.

TUREN ER SLUT


SIDSTE BEMÆRKNINGER

14) SKT HANS TORV – alternativt slut eller ekstra stop, hvis der er god tid.
Skt. Hans Torv. Før Nørrebro blev rigtig bebygget, var dette central for kapervogne (hestevogne til hyre). Her stod Slaget på Fælleden i 1872 – også en begivenhed fra Historiekanon. Politiet spredte en socialistisk demonstration indkaldt af Louis Pio. På det tidspunkt startede fælleden, hvor de store hvide bygninger befinder sig i dag. I 1993 var pladsen under anlæg fra et stort trafikkryds til den urbane plads vi kender i dag. 18 maj 1993 blev brostenene brugt i kamp mod politiet efter afstemningen om tillæg til Maastricht-traktaten.

15 TILBAGE
Her er der markeret busstoppesteder, hvor man bl.a. kan tage 5A tilbage mod Nørreport.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ